ANMELDELSE: H R Haitch, Union Theatre ✭✭✭✭

Julian Eaves anmelder H R Haitch - A Right Royal Musical Comedy på Union Theatre.

Andrea Miller, Emily Jane-Kerr, Christian James, Tori-Allen Martin, Prince Plockey og Christopher Lyne i H R Haitch. Foto - Nick Rutter H R Haitch Union Theatre,

14. maj 2018

4 stjerner

Bestil billet nu

En vidunderlig morsom fortolkning af den klassiske 'Pygmalion'-historie serveres netop nu som den perfekte sommerforestilling – midt i en tid præget af kongelige bryllupper. Vi følger en vaskeægte Essex-pige fra en lokal pub, der ender med at vinde tronarvingens hjerte. Forestillingen blev oprindeligt set af en udvalgt skare ved en mindeværdig workshop i Actors' Church i 2015, men har nu gennemgået en omfattende modning og udvikling i et samarbejde mellem Iris Theatre og Shrapnel Theatre. Maz Evans har skrevet manuskript og sangtekster, spækket med en skarp blanding af politisk satire og rå, jargontung humor. Luke Bateman har komponeret musikken med alt fra sprudlende ensemblenumre til rørende ballader og enkelte 'Crown Imperial'-pasticher. Kapelmester Oli George Rew er placeret bag det autentiske værtshus-klaver midt i Justin Williams og Jonny Rusts forrygende scenografi af en Barking-pub (i gadeplan), mens overetagen repræsenterer 'slottet' – forbundet af en trappe, der markerer de sociale skel. Ben Jacobs sørger for en ukompliceret lyssætning, og Maddy Ross-Masson har klædt stykket flot på i kostumer, der balancerer mellem det fornemme og det kiksede.

Tori-Allen Martin og Christian James i H R Haitch. Foto: Nick Rutter

Utroligt nok løfter et hold på kun seks skuespillere hele historien, anført af en strålende Tori Allen-Martin i rollen som Chelsea Taylor. Hun spiller datteren af en nu afdød pubejer og forelsker sig i den inkognito prins, der arbejder bag baren – Christian James’ charmerende og kvikke Bertie (alias prins Albert). En række 'nye' royale navne med historisk klang bringes i spil: Prinsesse Victoria (en herligt skræmmende Emily Jane Kerr) som Berties ambitiøse søster, der brokker sig over blot at være 'reserven', Prins Richard (en ekstremt alsidig Christopher Lyne) som deres far – og ja, han spiller også Chelseas far – samt Queen Mary (den rapkæftede monark og bedstemor til Bert og Vic, samt mormor Vera for Chelsea). Hænger I med? I Evans' velskrevne manuskript er det hele heldigvis pærelet at følge. Læg dertil den tvivlsomme Essex-type Vernon og premierminister Nathan (spillet af den yderst seværdige Prince Plockey). Det er disse karakterer, der bærer fortællingen.

Prince Plockey og Andrea Miller i H R Haitch. Photo: Nick Rutter

Derudover krydres forestillingen med en række indslag på en fladskærm (vores fælles bindeled!), hvor andre skuespillere personificerer kendte ansigter og nyhedsoplæsere. Stykket får virkelig ram på mediecirkuset omkring berømtheder og de royale. Forfatterne har dog valgt at lægge handlingen i 2011. Selvom de virker overbeviste om det valg, kan man ikke lade være med at føle, at intet forældes hurtigere end politisk satire. Humoren fungerer dog heldigvis så godt, at den føles dugfrisk. Selvom forfatterne har haft en interesse i at udforske, hvad der optog folk for syv år siden, kan man spørge sig selv, om publikum vil føle sig helt lige så engagerede i datidens emner som dem?

Holdet bag H R Haitch. Foto: Nick Rutter

På scenen holder Iris' kunstneriske leder, Daniel Winder, et højt tempo med koreograf Lily Howkins’ præcise bevægelser, der aldrig spolerer illusionen. Den 'realisme', der findes midt i denne skøre farce, er en stor fordel for skuespillerne, som formår at holde publikum på deres side – selv under de mest vovede optrin. Sproget kan være utroligt groft, men den ægte og skarpe levering gør, at man lytter efter. Det, man hører, føles aldrig blot som bandeord, men som en sproglig ekvilibristisk opvisning i frækhed. Det er en ren fornøjelse, og de mange latterbrøl fra salen retfærdiggør fuldt ud stilen. Dette gælder især første akt, som er stramt og snedigt komponeret omkring det moderne eventyr. Anden akt er en smule løsere i kanten med et par passager, der trækker ud – herunder en julesang om et bord, som forfatterne virker meget glade for; den er smukt skrevet, men fører os måske lidt for langt væk fra hovedhandlingen. Der er også et potpourri af sangtitler til Bertie, som føles lidt malplaceret i Bateman og Evans’ ellers fremragende partitur. Det må være op til publikum selv at vurdere disse elementer.

Man forlader teatret med den varme fornemmelse af at have gjort noget lidt forbudt gennem andre. Som da Tori Allen-Martins karakter med perfekt timing bliver spurgt om noget pinligt impertinent: 'Er du jomfru?' og hun holder en LANG PAUSE... kigger uskyldigt omkring sig, før hun med vidtåbne øjne svarer: 'Til hvad?'

BESTIL BILLETTER TIL H R HAITCH HER