ANMELDELSE: Jesus Christ Superstar UK Tour ✭✭✭✭

Jesus Christ Superstar

Winter Gardens Blackpool

14. marts 2015

4 stjerner

BESTIL BILLETTER TIL TOUREN NU

Der er en flok mænd i håndklæder og en form for lændeklæder. Der er også et par kvinder, men kvinderne virker ikke interesserede i mændene og omvendt. Mændene virker utroligt glade. En anden mand, med langt hår og sparsomt klædt, bliver ført ind af tre meget macho vagter, der måske eller måske ikke bærer en del læder. Den langhårede mand bliver smidt på gulvet. Han klynker.

Nogle ophængte gardiner antyder, at dette kunne være et tyrkisk bad af en art. Der ser ud til at være en leder, en meget korpulent mand, nøgen bortset fra sit håndklæde og nogle prangende, røde brystvortekvaster. Han har tætte krøller og ser ud til at bære en del tung makeup og mascara. Han synger. Og danser. Alle danser, den slags energiske, hoppende dansetrin, der næsten minder om gymnastik. Alle virker gladere og gladere, som de danser. Undtagen den langhårede mand, der bliver ved med at klynke, og vagterne, der sender onde blikke og håner lederen eller en af de dansende mænd hver gang, de kigger på dem.

Overraskende nok udspiller denne scene sig i den nuværende britiske turnéforestilling af Jesus Christ Superstar, som sluttede sit ophold i Blackpool den 14. marts. Iscenesat af Bob Tomson og Bill Kenwright, med koreografi af Carole Todd og musikalsk ledelse af Bob Broad, er dette ikke en overdådig opsætning af 1970'er-megahittet fra det dengang unge team – Andrew Lloyd Webber (musik) og Tim Rice (tekster) – men det føles friskt og er fuldt af energi.

Instruktørteamet bag denne genopsætning, Bob Tomson og Bill Kenwright, har før arbejdet med Jesus Christ Superstar. De stod i spidsen for en britisk turné i 2004. Det er uklart, om denne produktion er en genoplivning af dengang; der er ingen direkte henvisning til det i programmet, selvom billedet på forsiden ser ud til at være fra denne produktion, bortset fra at skuespillerne på fotoet ikke er de samme som i forestillingen. Uanset om det er en helt ny version eller en genopsætning af turnéen fra 2004, er én ting klar: Dette er ikke et sjusket genopvarmet projekt for at tjene hurtige penge. Det er en seriøs genopsætning fra Tomson og Kenwright, og heldigvis langt overlegen i forhold til deres seneste indsats med Evita.

Paul Farnsworth leverer et fascinerende og kraftfuldt scenedesign. Enorme, tykke søjler dominerer scenen, de fleste af dem dækket af detaljerede skulpturer, som giver et indtryk af storhed, magt og ritualer. Der er metaltrapper, der fører op til en U-formet metalramme, hvorfra en trappe sænker sig ned fra midten. Spillearealet domineres af en stor, bevægelig tornekrone, der hænger ned fra loftet. Alt ved rummet er imposant og fyldt med dyster forventning. Det er en formidabel ramme for stykket.

Men uanset hvor godt en forestilling ser ud, fungerer Jesus Christ Superstar kun, hvis musikken bliver leveret ordentligt. Som i enhver musical er der tre tydelige aspekter heraf: orkestret, lydanlægget og sangkvaliteten. Kapelmester Bob Broad har god kontrol over det lille orkester, og spillestilen er god. Nogle tempi er dog lidt mærkværdige, og der var ofte en tøven med at lade stilheden indtage scenen, når et nummer sluttede. I et gennemkomponeret værk som Jesus Christ Superstar kan de pauser gøre en reel forskel for forestillingens dynamik og give plads til både eftertanke og tryk på pointerne. Der mangler overraskende og skuffende nok træblæsere; fokus er på keyboards, guitarer og slagtøj/trommer. Spillet er dog i topklasse.

Det samme kan man ikke sige om Dan Samsons lyddesign. Tja, det kan skyldes designet, teknikerne eller akustikken i salen, men lyden var ikke, som den burde have været. For det meste manglede der power, så sangenes rytmiske puls ikke stod stærkt eller klart nok; i andre tilfælde, især i 'Heaven On Their Minds', var det bare ikke højt nok. Det er problemer, der let kan løses – især når de medvirkendes sangpræstationer, som her, er så gode.

To af de bærende roller, Rhydian Roberts og Rachel Adedeji, optrådte ikke, men det var intet problem. Deres afløsere, Johnathan Tweedie og Jodie Steele, var fremragende. Steele har en forrygende stemme fuld af varme og dybde. I både 'I Don't Know How To Love Him' og 'Could We Start Again Please?' var hun fejlfri. Tweedie leverede også varen, især i 'Pilate's Song' men også i 'Trial By Pilate', hvor det øvre register for enhver Pilatus bliver testet. Selvom iscenesættelsen af scenen var lidt kedelig, var Tweedie det bestemt ikke.

Kristopher Harding strålede som Simon Zealotes, og hans enestående stemme var et ægte højdepunkt i første akt. Som Peter var Edward Handoll formidabel og formåede at formidle karakterens modstridende følelser. Hans forræderi mod Jesus var veludført, og hans indsats i 'Could We Start Again Please?' var særdeles god. Tom Gilling havde ingen problemer med de vokale krav til Kong Herodes; hans stærke og interessante stemme løftede nemt opgaven. Men iscenesættelsen af hans store nummer, som en homoseksuel badeanstalt-scene, var stødende idiotisk. Det var mindre camp og mere grotesk, og faktisk slet ikke sjovt. Gilling gør, hvad han bliver bedt om med gejst; hans dedikation kan man ikke udsætte noget på. Det viser blot, hvor ærgerligt instruktørens valg var. En spildt mulighed.

Ypperstepræsterne var enestående. Cavin Cornwall, høj, truende og bister, er en urokkelig machiavellisk figur som Kajfas. Han har en fantastisk stemme med et utroligt register – tordnende dybde og kraftfuld i toppen. Alistair Lee supplerer ham flot som den beregnende Annas; hans lyse, sprudlende vokale udbrud i det helt høje register var en konstant fornøjelse. 'This Jesus Must Die' var ekseptionel.

Glenn Carter vender tilbage til en rolle, han først spillede i Gale Edwards' genopsætning på Lyceum Theatre i 1996, og han er i forrygende, om ikke ligefrem guddommelig, form som Jesus. Det er ikke alle kunstnere, der succesfuldt kan spille denne rolle gennem næsten tyve år, men Carter er i bemærkelsesværdig fysisk form og kender rollen ud og ind. Det er en meget fint slebet præstation – afmålt, eftertænksom og nådig. Han har ingen problemer med at udtrykke Jesu træthed og følelse af skæbnesvanger accept, samtidig med at han formidler sin vrede over uretfærdighed og sin omsorg for de mindre heldige. Slutscenerne på korset er svære at se på, så virkelig er den smerte, Carter formidler.

Rollen kræver enorm vokal udholdenhed, og det har Carter i overflod. Når han ikke bruger sin falset/hovedstemme, er hans klang stærk, fyldig og næsten trodsig i sit rå udtryk. I hovedstemmen er den præcis, æterisk og foruroligende. Tilsammen giver de kontrasterende stilarter rig mulighed for vokal gymnastik. Nogle gange havde det været mere effektivt, hvis passagerne i hovedstemmen ikke var så omfattende: Carters ellers gribende arbejde i 'Gethsemane' bliver en smule svækket af en overdreven tillid til hovedstemmen.

Som Judas er Tim Rogers et kraftcenter af maskulin vrede og indignation – en passende kontrast til Carters Jesus. Skuespilmæssigt viser Rogers Judas' kompleksitet med stor klarhed og navigerer overbevisende gennem den tsunami af følelser, der rammer verdens mest kendte forræder. Han er især god til at skildre konsekvenserne af forræderiet, og 'Judas's Death' er utroligt kraftfuld. Hans selvmord er oprigtigt chokerende og ekstremt effektivt.

Vokalt er Rogers i særklasse. Hans indsats i 'Damned For All Time' og 'Superstar' er fremragende. Han har en gylden klang i stemmen, der kan være både kærlig og insisterende, et mægtigt register og en evne til at få det fulde ud af hver eneste tone. Igen var der en lidt mærkelig afhængighed af hovedstemme (hvilket tyder på, at det er et instruktionsvalg snarere end sangerens eget), men det gjorde ikke spor: Rogers er en førsteklasses Judas på alle måder, men især vokalt.

Ensemblet leverer solid og gennemgående god støtte. 'Hosanna' er særligt veludført. Carole Todds koreografi er livlig og formår at puste liv i de store numre.

Dette er en meget underholdende og til tider konfronterende genopsætning af Jesus Christ Superstar. Den er absolut værd at se.

Klik her for mere information om Jesus Christ Superstar UK Tour.