ANMELDELSE: Next Lesson, Above The Stag Theatre ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Chris Woodleys stykke Next Lesson på Above The Stag Theatre i Vauxhall.

Next Lesson

Above the Stag

24. august 2018

4 stjerner

Bestil nu

Paragraf 28 (Section 28) i den britiske kommunalstyrelov af 1988, indført under Thatcher-regimet, forbød lokale myndigheder at fremme homoseksuelle forhold som værende ligestillede med heteroseksuelle. Denne berygtede lovgivning skabte stor usikkerhed og forsigtighed på skolerne, og den forhindrede utvivlsomt lærere i at gribe ind over for homofobisk mobning, ligesom den nægtede lesbiske og bøsser relevant seksualundervisning og social vejledning.  Loven blev afskaffet i 2003, og i dag lever vi gudskelov i et samfund, hvor Everybody’s Talking About Jamie er en kæmpe succes. Chris Woodleys fremragende stykke kortlægger uddannelsessystemet gennem disse år og portrætterer lesbiske, bøsser og biseksuelle karakterer fra både katederet og klasselokalet.

Gennem velskrevne, korte scener fra 1988 til 2006 følger vi stykkets omdrejningspunkt, Michael, som vi møder første gang som 15-årig, efter han er stukket af fra skole. Han bliver fulgt tilbage af sin mor, og han betror hende, at han tog til Brighton i de dage, og springer ud over for hende. Hendes reaktion er: "Sig det ikke til din far, det vil slå ham ihjel." Det er intet tilfælde, at Michael primært vender tilbage til skolen for at medvirke i skoleopsætningen af The Tempest (Stormen), hvor han spiller Caliban – den ensomme, uelskede outsider. Flere år senere underviser han på samme skole og har gjort klasseværelset til sin egen hule at skjule sig i. Sam Goodchild leverer en smuk præstation og tager os med på rejsen fra den indespærrede, bange Michael til den åbne, lykkelige mand i 2006, der med stor indføling træder ud af hulen og ind i lyset. Scenerne med hans mor, fornemt spillet af Stephanie Wilson, sitrer af smerte og alt det usagte – især efter Michaels elsker dør som følge af terrorangrebet mod Admiral Duncan-pubben; en scene, der er så subtilt udført, at den let og elegant undgår melodrama.

Hele ensemblet er fantastisk og spiller hver især en række forskellige roller.  Jeg nød Florence Odumosu i alle hendes tre roller, men hendes portræt af den viltre lesbiske teenager Chloe, der tager sin elskede lærer Michael i forsvar, stjal fuldstændig billedet. Daniel Forrester er fremragende som både elev og lærer og giver Michael al den kærlighed, han har brug for, mens Samuel Lawrence er glimrende som den støttende ven, vi alle har brug for. Andrew Becketts instruktion har et perfekt tempo i hans enkle, men effektive scenografi, og stykket efterlader en med en følelse af lettelse over, at tingene trods alt er blevet bedre.

Jeg undrede mig over, at der ikke var nogen nævnelse af AIDS i de tidlige scener fra 80'erne og 90'erne; det var trods alt en af drivkræfterne bag indførelsen af Paragraf 28, da vi blev anset som en trussel mod "normale og naturlige" værdier. Men dette stykke er en glimrende påmindelse til os, der oplevede det, og en introduktion til dem, der er født efter 1988, om hvordan manglende kommunikation og frygten for at tale sandt – både privat og offentligt – holder skabslågen solidt lukket. Frem for alt er det en yderst underholdende aften på et kulturelt vigtigt spillested for LGBTQ-miljøet.

BESTIL BILLETTER TIL NEXT LESSON NU