ANMELDELSE: The Crucible, Gielgud Theatre London ✭✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder West End-overførslen af National Theatres opsætning af Arthur Millers Heksejagt (The Crucible), som nu spiller på Gielgud Theatre.

Milly Alcock som Abigail og Brian Gleeson som John Proctor. Foto: Brinkhoff Moegenburg Heksejagt

Gielgud Theatre

17. juni 2023

5 stjerner

Bestil billetter

I en tid, hvor tidligere ledere anklager deres anklagere for heksejagter og skinprocesser, og hvor konspirationsteorier, cancel culture og løgne på sociale medier florerer, føles Arthur Millers stykke mere relevant end nogensinde. Det 20. århundredes største dramatiske værk fremstår som en tidløs klassiker i Lyndsey Turners majestætiske og intense opsætning, hvor hver eneste replik er smedet med energi og fuldstændig dedikation. Es Devlins fremragende scenografi, der er overført gnidningsfrit fra National Theatre, indrammer handlingen, så selv regnen føles klaustrofobisk. Ud af skyggerne træder et eksemplarisk ensemble, der beviser, at en tekst ikke behøver at blive "genopfundet" for at bevare sin styrke. Fortællingen om hekseprocesserne i Salem i 1692, en allegori over mccarthyismen i 1953, bliver til en advarsel til os alle i 2023, uden at et eneste ord er ændret.

Matthew Marsh som viceguvernør Danforth og ensemblet i Heksejagt. Foto: Brinkhoff Moegenburg

Brian Gleeson er fremragende som John Proctor – en jordnær, hårdtarbejdende, ærlig og direkte mand, der fortryder og må bøde for sit utroskab med den manipulerende Abigail Williams. (En flot præstation af Milly Alcock, der er desto stærkere i kraft af sin hverdagsagtige fremtoning.) Hans vrede og beslutsomhed på at modbevise anklagerne driver forestillingens energi, og hans rejse ender med at være hjerteskærende; råbet "Fordi det er mit navn!" nagler publikum til sæderne.

Milly Alcock som Abigail og Caitlin Fitzgerald som Elizabeth. Foto: Brinkhoff Moegenburg

Caitlin FitzGerald giver Elizabeth Proctor både værdighed og skrøbelighed, og de unge kvinder, der udgør "heksene", er ekstraordinære. De agerer i perfekt unison – en rede af løgne og frygt, der understreger, at uanset hvad pigerne gjorde, var det mændene, der fortolkede deres handlinger og underskrev dødsdommene.

Ensemblet i Heksejagt. Foto: Brinkhooff Moegenburg

Tredje akt, hvor publikum febrilsk forsøger ikke at kigge efter fugle i loftet, er nervepirrende, kraftfuld og teatermæssigt bjergtagende. Magtens mænd er stærkt repræsenteret: Fisayo Akinade er fremragende som pastor Hale, der skifter holdning, da han gennemskuer processernes sande natur; Matthew Marsh udstråler fasttømret overbevisning som den dominerende Danforth; og den altid glimrende Karl Johnson bruger sin præcise timing til at bringe kærkommen latter som Giles Corey.

Det er et brutalt stykke historie, og med et lyddesign, der forstærker atmosfæren, er denne fremragende genopsætning af en klassiker varmt anbefalet.

Spiller på Gielgud Theatre frem til 2. september 2023

Læs også: National Theatres opsætning af Heksejagt overføres til Gielgud Theatre