ANMELDELSE: The Last Five Years, Garrick Theatre London ✭✭✭✭✭

Ray Rackham anmelder Jason Robert Browns The Last Five Years, som nu spiller pu00e5 Garrick Theatre i London.

Oli Higginson i The Last Five Years. Foto: Helen Maybanks The Last Five Years

Garrick Theatre

5 stjerner

Bestil billetter Et velkendt og tydeligvis nypudset flygel stu00e5r pu00e5 en hu00e6vet drejescene, mens en dygtigt oplyst tu00e5ge hvirvler ned omkring det. Det stu00e5r helt stille, og pu00e5 klaverbu00e6nken ligger et ark papir. Det er et syn, mange har set fu00f8r, i Southwark Playhouse, hvor Katy Lipsons fantastiske opsu00e6tning spillede to gange: fu00f8rst lige fu00f8r nedlukningen, i en tid hvor afstandskrav, temperaturmu00e5linger og mundbind var fremmedord; og igen (midt i de tilsyneladende uendelige nedlukningsperioder), da det fu00f8ltes som om vores teatertilvu00e6relse var forandret for altid, og vi sad indespu00e6rret i smu00e5 plexiglas-bobler uden mulighed for at stu00e5 op og juble. Men her pu00e5 en scene i West End fu00f8ltes det fu00f8rst lidt mere fjernt end i Southwark; som om den fjerde vu00e6g pu00e5 Garricku2019s proscenium-scene havde skabt en uigennemtru00e6ngelig gru00e6nse mellem publikum og skuespillere u2013 og mindst u00e9n tilskuers hjerte sank et u00f8jeblik. Men da Manhattans lydbillede nu00e5ede sit velkendte crescendo, oplyste et par hundrede pu00e6rer bogstavet L, tallet 5 og et Y. To velkendte ansigter stod badet i deres sku00e6r, og en meget anderledes aften tog sin begyndelse. Resten, mu00e5 man formode, blev til en legendarisk teateraften.

Oli Higginson og Molly Lynch i The Last Five Years. Foto: Helen Maybanks

The Last Five Years fortu00e6ller historien om Jamie og Cathy, to mennesker der forelsker og afforelsker sig i lu00f8bet af en femu00e5rig periode. Hvis du ikke kender stykkets centrale greb, su00e5 spring ned til nu00e6ste afsnit nu. Jason Robert Browns engang utraditionelle narrativ (hvor den ene karakter fortu00e6ller historien bagfra, den anden forfra) er aldrig stu00e5et skarpere end i Jonathan Ou2019Boyles reviderede iscenergu00e6ttelse til West End. Hvor man i Southwark mu00e5ske kunne fu00f8le sig som lidt akavede beskuere, fu00f8ler man sig her nu00e6sten medskyldig. Jamie og Cathy anerkender vores eksistens, henvender deres sku00e6bneu00f8jeblikke direkte til os og udveksler lyrisk drillerier pu00e5 en absolut charmerende og siden knusende mu00e5de. Vi ser deres smerte i det hvide i deres u00f8jne; vi mu00e6rker deres glu00e6de gennem et blink eller et nik. Det er en genial mu00e5de at sikre, at vi fu00f8ler os forbundet i denne mesterligt opskalerede version af en ellers lille forestilling.

Oli Higginson og Molly Lynch i The Last Five Years. Foto: Helen Maybanks

Alt er som fu00f8r, blot lu00f8ftet til et nyt niveau. De blu00e5 lanterner, der virkede imponerende klaustrofobiske i Southwark, tu00e5rner nu over scenen, mens de stadig roterer og skifter styrke (lidt ligesom stykket skifter mellem sine hovedpersoner) i Jamie Platts smukke lysdesign. Lee Newbys scenografi er skarpere, renere og mere defineret. Placeringen af fire stru00f8mlinede klaverbu00e6nke er et nik til stykkets tidligere intime sceneopbygning og skjuler elegant alle rekvisitter, su00e5 spillerummet kan transformere sig til lige det, der er brug for. Partituret har fu00e5et en seriu00f8s opgradering, hvor Nick Barstows ekstra orkestreringer lu00f8fter vu00e6rket bu00e5de musikalsk og dramatisk, med inspirerede instrumentvalg der passer til situation, karakter og fortu00e6lling. Til tider fik denne nye lyd nu00e6sten taget pu00e5 Garrick til at lu00f8fte sig, og den manipulerede behændigt premierepublikummet gennem forskellige stadier af begejstring aftenen igennem. I et show, der kru00e6ver opfindsom iscenesu00e6ttelse, var Sam Spencer Lanes koreografi su00e5 organisk og veludfu00f8rt, at det er umuligt at se overgangen fra regi til koreografi (et sju00e6ldent syn, bu00e5de i og uden for West End). Endnu en mester i sit fag, der i den grad fu00e5r lov at folde vingerne ud!

Men hvad med de to, hvis forhold vi er kommet for at hylde og su00f8rge over? Det fu00f8les nu00e6sten banalt at sige, at to stjerner blev fu00f8dt, men det blev de virkelig. Molly Lynch og Oli Higginson er vor tids Cathy og Jamie. To pru00e6stationer fra skuespillere, der har forfinet og genfundet deres karakterer, og som begge gu00e5r en ekstraordinu00e6r karriere i mu00f8de (ikke at de har hvilet pu00e5 laurbu00e6rrene siden deres sidste besu00f8g i L5Y's Manhattan). Det var en fryd at se deres spil udfolde sig, hvor det retteligt hu00f8rer hjemme u2013 pu00e5 en rigtig West End-scene i en yderst imponerende opsu00e6tning af, hvad der ellers kan vu00e6re et svu00e6rt stykke at fu00e5 helt rigtigt.