ANMELDELSE: Mod nulpunktet (Towards Zero), The Mill At Sonning, Oxfordshire ✭✭✭

Mark Ludmon anmelder Brian Blesseds genopsætning af Agatha Christies Towards Zero på The Mill at Sonning

Noel White (Matthew Treves) og George Telfer (Politikommissær Battle) Foto: Andreas Lambis. Towards Zero

The Mill at Sonning, Oxfordshire

Tre stjerner

Bestil billetter

Agatha Christie fangede min interesse for teater. Før jeg var gammel nok til at tage ud på egen hånd, var min eneste barndomsoplevelse med teatret den årlige familietur til Windsor Theatre Royal for at se en af hendes historier på scenen. Uanset om det var Mordet i Præstegården eller Der meldes et mord, ville nogen være død inden pausen, og mod slutningen ville morderen blive afsløret og retfærdigheden ske fyldest. Engang var de fast inventar på de regionale scener, men Christies perfekt opbyggede kriminalgåder er blevet mere sjældne i dag – trods The Mousetraps 67-årige succes og særskilte hits som Witness for the Prosecution i County Hall. Vi er efterhånden blevet vant til de mere vovede og mørke tv-filmatiseringer af hendes bøger. Derfor føltes det som at træde tilbage i tiden at se Brian Blesseds opsætning af Towards Zero på The Mill at Sonning.

Chris Pybus (Inspektør Leach), Noel White (Matthew Treves), George Telfer (Politikommissær Battle). Foto: Andreas Lambis

Oprindeligt en roman, men her i Christies egen dramatisering skrevet i samarbejde med Gerald Verner i 1956. Den har alle de elementer, man forventer af hendes historier: Et afsidesliggende landsted beboet af en broget flok karakterer med dunkle fortider, et pludseligt dødsfald og en efterforsker, der følger et spor af ledetråde, indtil alle mistænkte er samlet i dagligstuen, så den skyldige kan blive afsløret. Rammen er Gull’s Point i Cornwall, hjemsted for den velhavende enke Lady Tressilian og hendes selskabsdame Mary. Hendes nåde har besøg af sin tidligere myndling Nevile Strange, hans unge kone Kay og hans ekskone Audrey samt vennerne Treves og Latimer og slægtningen Royde. (Da vi er i 1950’erne hos overklassen, omtales mændene primært ved deres efternavne.)

Første akt er et langsomt opbygget mysterium om, hvem der skal lade livet, mens Christie blotlægger spændingerne under overfladen. Karaktererne føler, at "noget er under opsejling", at der er "noget mærkeligt på færde", og at der er en "fornemmelse af krudtslam i luften". Det viser sig da også, at en vaskeægte storm bryder løs, og som skybruddet rammer, slår morderen til. Da alle er under mistanke, lægges opgaven med at løse gåden i hænderne på den noget uortodokse politikommissær Battle, som optrådte i fem af Christies romaner og som, ifølge Blessed, var hendes egen personlige favorit blandt detektiverne.

Hildegard Neil (Lady Tressilian) og Rob Heanley (Neville Strange). Foto: Andreas Lambis

Forestillingen traver afsted i et jævnt tempo mod en spændende finale; det er en klassisk krimi, flot fortalt. Der er et stærkt ensemble med fine præstationer, herunder Bethan Nash som den tvære og forelskede Kay og Hildegard Neil, der er charmerende og uforudsigelig som Lady Tressilian. Der er strøg af humor, især når handlingen kammer over i det melodramatiske, samt en selvrefererende bevidsthed, som om karaktererne ved, at deres liv ligner et litterært mordmysterium. Produktionen er visuelt imponerende med slående kostumer af Natalie Titchener og en scenografi, der klogt kredser om ure og tid, designet af Dinah England. Underholdende og ligetil – Towards Zero er et glimrende eksempel på Christies evner som historiefortæller. Selvom hendes tekster ikke er kendt for deres psykologiske dybde, minder dette stykke os om hendes skarpe forståelse for, hvad der driver tilsyneladende almindelige mennesker til ekstreme handlinger.

Spiller frem til 28. september 2019