ANMELDELSE: Beautiful Thing, Above The Stag ✭✭✭✭

Julian Eaves anmelder Jonathan Harveys Beautiful Thing i Above The Stag's nyåbnede teater i Vauxhall.

Beautiful Thing - Above The Stag. Foto: PBG Studios Beautiful Thing

Above The Stag,

8. juni 2018

4 stjerner

Bestil billet nu

Dette er et fremragende valg af stykke til at markere dette fantastiske teaters ankomst til sit nye hjem.  Efter at have startet sit liv i et lokale over en pub i Victoria, og derefter have haft til huse under en obskur jernbanebue i Vauxhall, er navnet nu flyttet til sin tredje adresse: to langt større og dybere og gennemrenoverede jernbanebuer lige på Albert Embankment, direkte overfor MI6, med træer og en græsplæne lige foran døren - og Spring Gardens’ landlige vidder, komplet med bylandbrug, gastro-pub og et luksuriøst tehus, lige omme bag spillestedet.  En smuk ting (a beautiful thing), ja bestemt.

Det nye spillested kan prale af en større teatersal med faste pladser (hvor åbningsforestillingen i øjeblikket spiller), samt et mindre, fleksibelt studierum (der snart står færdigt), og der er en rummelig bar (som inden længe vil byde besøgende velkommen i dagtimerne), samt prøve- og kontorlokaler.  Det er en pragtfuld tilføjelse til Londons teaterscene, og – antager jeg – teknisk set den nyeste tilføjelse til hovedstadens række af spillesteder.  Det er desuden endnu en fjer i hatten for gentrificeringen af Vauxhall.

Beautiful Thing. Above The Stag. Foto: PBG Studios

Jonathan Harveys evigt grønne 80'er-komedie om ung kærlighed, der blomstrer i et alment boligbyggeri i Thamesmead, er en charmerende måde at indvie dette hus på.  Det giver scenografen David Shields en herlig mulighed for at vise stedets formåen med en solid kulisse i sin genskabelse af 1960'ernes brutalisme, som reagerer hurtigt på Steven Dexters disciplinerede og stramt kontrollerede instruktion: her er ikke meget plads til beboerne, synes æstetikken at fortælle os, og hver eneste tilgængelig centimeter udnyttes fuldt ud, fra boldspil til en dygtigt udført slåskamp.  Her tvinges folk til at gnubbe sig op ad hinanden i en slags social 'frottage' (som Jamie forklarer, det franske ord for ost).

Den vigtigste blandt disse beboere er den fremragende castede Kyla Frye som den evigt travle matriark-for-en, Sandra.  Hendes præstation vil sandsynligvis blive betragtet som en af årets mest markante begivenheder på Fringe/Off West End-scenen, så fuldstændigt får hun hvert ord og hvert beat i rollen til at leve og ånde med den målbevidste energi fra en karakter, der aldrig har kendt til andet end modgang, og som aldrig, aldrig har givet efter eller bukket under for presset, og som ikke tolererer, at andre forsøger på noget lignende.

Beautiful Thing. Foto: PBG Studios

Som hendes forholdsvis forkælede og småutilfredse musical-elskende søn, Jamie, beskriver Joshua Asare en rejse fra kølig dissociation og sur teenage-ambivalens til kærligt engagement med nabodrengen Ste, der spilles med solid sårbarhed af Ryan Anderson.  Men den primære iagttager af disse iagttagne er ikke mor, men Mamas-and-the-Papas-entusiasten, der også bor ved siden af, den rapkæftede Leah, givet en skarp alfelignende ynde af Phoebe Vigor.

Nå, jeg siger hun er skrap i replikken, men man skulle høre, hvordan Sandra giver hende igen af samme skuffe i scene efter scene med konkurrerende svadaer, hvor Harveys sproglige gymnastik for alvor kommer op i olympisk gear.  Hans jokes bliver – næsten – aldrig forældede.  Der er en gnistrende friskhed over hans manuskript, der selv nu får os til at smile, både over den platte billighed i følelserne (især i første halvleg) og over den raffinerede præcision i formuleringerne.  Humoren er desuden ekspert placeret og brugt med 'ødslig økonomi', hvilket får os til at beundre dens overflod, mens det samtidig giver os tid og plads til at tage de kunstfærdige drejninger ind med det overskud, der skal til for at værdsætte håndværket.  Sandra har også en fyr, hun holder – i enhver forstand – en kastreret 'ny mand', Tony (Kieran Mortell), der er omtrent lige så nyttig at have i nærheden som Stes usete, men kortvarigt hørte fulde og aggressive far (ukrediteret).

Jack Weir lyssætter det hele med et skarpt blik for stedets dybde og skala, samt behovet for at udtrykke den poetiske 'transformation' af denne verden gennem kærlighedens transcendente kraft.  Og Andy Hill mestrer de nødvendige indslag af tressernes West Coast-ballader og andre lyde, der med stor dygtighed hjælper med at løfte denne grå verden til det ekstraordinære.

Peter Bull, teatrets egen producer, har samlet det hele og bragt sin loyale skare af mæcen herind, hvis vedvarende støtte og opmuntring på alle tænkelige måder har gjort det muligt for dette teater at blive det, det er nu: landets eneste dedikerede LGBT-teater med egne, specialbyggede lokaler.  Ser man fremad, virker det øvrige annoncerede program designet til fortsat at lokke det etablerede klientel til at følge med til den nye lokation og på den måde overføre deres geografiske loyalitet.  Om det publikum alene vil være nok til, at teatret kan fortsætte med at vokse, må tiden vise, men den indledende reaktion er god.  Deres følgere elsker tydeligvis det, de får, og fylder salene op.  Det er fantastisk; deres velvilje er mærkbar.  Ja, muligvis er forestillingens flow der ikke helt endnu: det tager altid tid at lære et nyt rum at kende, at opdage dets særlige personlighed og særheder; oveni det forsinkede en teknisk fejl på åbningsaftenen det hele med en halv time, et uheld der helt sikkert har rystet skuespillerne, som ikke var helt så sikre og afslappede i starten, som de blev i løbet af forestillingen.  Det gør ikke noget.  Der vil uundgåeligt være børnesygdomme, der skal overstås, før man for alvor finder ud af, hvordan man spiller salen bedst muligt, og dette er en yderst opmuntrende start.

BESTIL BILLET NU TIL BEAUTIFUL THING HOS ABOVE THE STAG