ANMELDELSE: Future Conditional, Old Vic ✭✭✭✭

Future Conditional

4. september 2015

Old Vic

4 stjerner

Anmeldt af James Garden

KØB BILLETTER

Skoleåret i England er skudt i gang, og dermed også den første forestilling i Matthew Warchus' debut-sæson som kunstnerisk leder af Old Vic — Future Conditional af Tamsin Oglesby.

Med et ensemble på over 20 skuespillere virker stykket i begyndelsen som en sensorisk overbelastning — man ved ikke helt, hvem man skal følge som hovedperson, og det virker umiddelbart lidt besynderligt, at et stykke om uddannelsessystemet i England næsten mangler elever, på nær en enkelt spillet af den vidunderlige Nikki Patel. Men som de tre fortælletråde flettes ud, bliver manglen på en central hovedperson ikke blot irrelevant, men ender med at være selve pointen. Dette er en følelsesladet fortælling om optagelsesprocessen på skolerne på tværs af klasseskel. Oglesby har tydeligvis førstehåndskendskab til denne verden og berører hele spektret af forældrenes nerver — postnummer-lotteriet, institutionel tribalisme, den britiske besættelse af Oxbridge og de problemstillinger mellem privatskole versus folkeskole (state school), som mange forældre her i landet står overfor.

Rob Brydon, der spiller læreren for de usynlige børn (og dermed i virkeligheden for publikum i salen, hvilket fungerer rigtig godt), er stærk, men han spiller i sidste ende præcis den type, man forventer af Rob Brydon. Det er ikke transformativt skuespil, men det er bestemt effektivt i denne sammenhæng.

Scenerne med mødrene i skolegården sender denne anmelder tilbage til dagene i den amerikanske privatskole og den foragt, hans mor havde for de hidsige mødres besættelse af kagesalg og optagelsesprøver. De minder ligefrem om de bedste øjeblikke i Desperate Housewives, omend med lidt mere realistiske og velformede karaktertegninger end i ABC-serien.

Den tredje tråd i produktionen er en politisk tænketank, og det er her, stykket bliver en kende for belærende og tungt. De tre Oxbridge-typer — hvoraf den ene tydeligvis kom ind, fordi hendes far er i oliebranchen — mener ikke, der er noget galt med systemet, mens dem uden Oxbridge-uddannelse føler, at noget er grundlæggende gået i stykker. Da karaktererne endelig indser denne kløft, begynder de at skændes, helt bogstaveligt som børn. Det er forfriskende at se på, da det er fremragende spillet, men i sidste ende en smule indlysende og groft skåret.

Det desværre oversete element i denne opsætning er manglen på ironi, da Patels karakter bliver optaget på Oxford. Selvfølgelig vil en fiktionaliseret Malala Yousafzai — identisk på alt nær navnet og manglen på en Nobels fredspris — komme ind på Oxford; hun er den ideelle kandidat til den symbolske inklusion (tokenism), der findes i de øverste uddannelseslag verden over. Så det faktum, at den fattige pige når toppen, hyldes i stykket uden reel systemkritik, selvom forestillingen præsenterer det som et åbenbarende øjeblik.

Der er en livsglæde i dette stykke, som er svær at beskrive med ord — det har den samme viltre energi som Spring Awakening (musicalen), men uden sangene, selvom de to skoleuniformerede guitarister i orkestergraven (eller rettere på balkonen) bestemt får én til at spekulere på, hvornår Melchior træder ind på scenen med sin trådløse mikrofon. Men hvor Spring Awakening graver sig ned i kulden, søger Future Conditional mod varmen i den hyggelige kliché.

Dette stykke er absolut seværdigt, men det hylder måske det engelske system for at være retfærdigt over for de socialt dårligst stillede lidt for letkøbt — for det er bare ikke virkeligheden. Det er stadig et sted præget af fremmedhad og klasseskel for flertallet af udlændinge og fattige i dette land. Måske kunne de øverste lag af den britiske uddannelsesverden lære noget af det amerikanske 'need-blind' system, som er populært på skoler som Phillips Exeter og Andover samt Harvard og Yale, omend det er en diskussion til en anden gang. Men dette show, ligesom den britiske befolkning selv, ser ikke langt nok ud over egen næsetip til, at svarene bliver rigtig tilfredsstillende.

FUTURE CONDITIONAL SPILLER PÅ OLD VIC FREM TIL 3. OKTOBER 2015