ANMELDELSE: Noël Coward's Christmas Spirits, St James Studio ✭✭✭

Charlotte Wakefield, Stefan Bednarczyk og Issy Van Randwyck. Foto: Mark Douet Noël Cowards Christmas Spirits

St James Studio

10. december 2014

3 stjerner

Noël Coward blev født året efter Irving Berlin, men Berlin har både i livslængde og på næsten alle andre måder overgået ham. Dette bliver smerteligt tydeligt, når Berlins melodier sættes op mod Cowards, for selvom Coward var et geni, var Berlin et hestehoved foran, når det kom til musik og tekster. London Pride kan slet ikke måle sig med I’m Dreaming Of A White Christmas.

Men sagen med Noël Coward er, at helheden er langt større end de enkelte talenter, han besad. Der er noget uforklarligt, uhåndgribeligt og fuldstændig uimodståeligt over ham – noget nærmest magisk. Der har aldrig været andre som ham; en gennemført britisk ener, der opnåede verdensomspændende berømmelse og beundring. Og det med god grund, for han var en mester i vid, stil og komisk oprigtighed.

I programmet til Noël Coward’s Christmas Crackers, som i øjeblikket spiller på St James Studio, forklarer forfatter og instruktør Nick Hutchinson sin vision: ”Jeg vendte blikket mod Noël Coward og blitzen under krigen, fordi det passede til atmosfæren i St James' Studio, men også fordi det er vores seneste store referencepunkt for julestemningens modstandskraft og vores ukuelige lyst til at fejre den trods krigstid og frygt. Churchills opfordring til, at Coward skulle synge, mens kanonerne tordnede, er for mig den perfekte metafor: der er intet sentimentalt over ønsket om, at vi – ligesom soldaterne i skyttegravene under første verdenskrig – mindst én dag om året skal le, synge og fejre det, der binder os sammen, i stedet for det, der skiller os ad.”

Hutchinson har skabt en usædvanlig juleanretning: en blanding af sang, oplæsning, erindringer og kærlig forkælelse. Ved at bruge materiale fra Cowards egne dagbøger og skrifter, krydret med tekster af Charles Dickens, Dylan Thomas og Ben Johnson samt kendte litterære værker og populære sange, er resultatet et ægte alternativ til de sædvanlige juleforestillinger.

Baggrunden med blitzen (flot arbejde af Annie Gosney) skaber en dyster stemning, der desværre føles meget aktuel i en tid præget af økonomisk mådehold. Hutchinson læner sig op ad materialets styrke og de tre medvirkendes evner for at sikre, at stemningen løfter sig fra det tungsindige.

Materialet har stor charme, og det er en genial idé at forestille sig, hvad Noël Coward tænkte og følte omkring julen. Endnu mere vellykket er grebet med at bruge karakterer fra Blithe Spirit (Elvira går igen) og brudstykker af dialog fra den store farce som en katalysator for at få Coward i den rette ånd.

Idéen er inspireret, men i den faktiske udførelse når den ikke helt de store højder. Det skyldes delvist ”Berlin-faktoren”: det mest fængende materiale her er faktisk slet ikke skrevet af Coward. Det er ikke en fejl at inkludere de numre, men det er ikke nødvendigvis det, man forventer af en forestilling med denne titel. Brugen af klassiske julesange og den smukke Have Yourself A Merry Little Christmas bryder på en måde fortryllelsen i Noël Cowards univers. Det havde måske været mere givende at holde sig til Cowards musik og hans britiske samtidige, som f.eks. Ivor Novello – da Keep The Home Fires Burning dukker op, føles det som en helt naturlig overgang.

Hutchinson kunne godt have været mere modig med sammensætningen: Nogle af oplæsningerne og erindringerne kunne have haft større effekt, hvis de var flettet direkte sammen med sangene. Det kan blive lidt stift, når talt ord og sang blot afløser hinanden; de to ting i kombination kan være fantastisk effektive. Især når opsætningen, som her, er statisk og er helt afhængig af de medvirkendes evne til at bringe energi og variation til stykket.

Hutchinsons trumfkort er den vidunderlige og virkelig talentfulde Charlotte Wakefield. Charmerende, smuk og velsignet med en stemme, der er ren perfektion, giver Wakefield glans til alt, hvad hun rører ved. Hendes version af Keep The Home Fires Burning er aftenens højdepunkt. Hun brillerer også i oplæsningerne og viser et naturtalent for fængslende historiefortælling. Hun synger så godt, at det er overraskende – og lidt frustrerende – at hun ikke fik lov at synge finalen i første akt, Have Yourself A Merry Little Christmas.

Den ære tilfalder i stedet Issy Van Randwyck, hvis vokal ikke helt kan løfte opgaven. Van Randwyck mangler pondus som Madame Arcati, og der er en lidt forceret munterhed over hendes præstation, som udvander materialets enkle styrke. Man må dog beundre hendes gåpåmod. Hun fungerer bedst i duetterne og trioerne, hvor ansvaret for at fastholde publikums opmærksomhed deles med de andre.

Den sværeste opgave har Stefan Bednarczyk, der både skal spille Noël Coward og være aftenens akkompagnatør. At portrættere Coward er en bunden opgave, og Bednarczyk vælger antydningens kunst frem for efterligning. Det er forståeligt, men det er også den nemme løsning, som risikerer at skuffe publikum en smule.

Selvom han ikke er helt så elegant eller sprudlende som Coward selv, formår Bednarczyk alligevel at fremkalde en fornemmelse af hans stil og attitude. Man kunne dog ikke lade være med at ønske, at de tomme martiniglas på scenen rent faktisk var blevet brugt; der manglede lidt af den dekadente frivolitet, som kendetegnede Coward.

De passager, hvor Bednarczyk spillede Scrooge fra Et juleeventyr, var fremragende, ligesom mange af Coward-oplæsningerne. Han udviste også en dyb forståelse for Cowards egen musik og tekst, hvor især London Pride og Don’t Let’s Be Beastly To The Germans var en fornøjelse.

Forestillingen er en kende lang og indimellem lidt for selvhøjtidelig, men Hutchinsons grundidé er god. En smule mere tempo, lidt mindre teatertorden fra Van Randwyck og et større fokus på Cowards egne kompositioner ville have gjort denne juletraktement mere til en dekadent dessert end et mættende måltid.

Stykket er ikke for børn – det kræver meget af publikums egne erfaringer og mere end blot et overfladisk kendskab til Blithe Spirit. Men for nostalgikere, der vil bruge et par timer i selskab med ”de gode gamle dage”, er det et sikkert valg. Noël Coward's Christmas Spirits spiller på St James Theatre studio frem til den 23. december. Book billetter hos The St James Theatre