ANMELDELSE: Oslo, National Theatre ✭✭✭✭✭

Ensemblet i Oslo. Foto: Brinkhoff Mögenburg Oslo

Lyttelton, National Theatre

16. september 2017

Fem stjerner

Bestil billetter

Mens konflikterne i Mellemøsten fortsætter over tilsyneladende uforenelige forskelligheder, bringer Tony-vinderen og Broadway-succesen Oslo et rettidigt budskab om håb til London i en mesterlig opsætning. Forestillingen genfortæller den sande historie om, hvordan det norske par – embedskvinden Mona Juul og hendes mand, sociologen Terje Rød-Larsen – formidlede hemmelige fredsforhandlinger mellem PLO og Israel i 1992.

Lydia Leonard (Mona Juul) og Toby Stephens (Terje Rød-Larsen)

Dette tunge emne, fyldt med labyrintisk kompleksitet, bliver lysende klart i JT Rogers’ dramatisering, der forvandler diplomati og forhandlingsprocesser til et gribende drama. Nøglen til forhandlingernes succes var Rød-Larsens dybt personlige tilgang, der, som Terje påpeger tidligt i stykket, var "forankret i det personlige frem for det organisatoriske". På samme vis sætter stykket den menneskelige faktor i højsædet og afslører, hvordan forhandlernes unikke personligheder og baggrunde bidrog til processen.

Peter Polycarpou (Qurie), Thomas Arnold (Pundack), Nabil Elouahabi (Asfour), Paul Herzberg (Hirschfeld).

Som den palæstinensiske finansminister Ahmed Qurie besidder Peter Polycarpou en onkel-agtig charme, der dækker over et skarpt intellekt og en dårligt skjult vrede over Israels behandling af hans folk. På den anden side, som generaldirektør for det israelske udenrigsministerium, er Philip Ardittis Uri Savir en formidabel skikkelse, der viser sig at have både en skarp humor og en forkærlighed for det teatralske. De er en del af et fejlfrit cast, heriblandt Jacob Krichefski som Yossi Beilin, den modige israelske viceudenrigsminister, der satte de hemmelige samtaler i gang, Nabil Elouahabi som den kompromisløse PLO-embedsmand Hassan Asfour, og Paul Herzberg og Thomas Arnold som de to israelske professorer, der trådte til for at få fredsprocessen i gang. Stykket understreger, at selvom mændene står i hver deres grøft politisk, religiøst og territorielt, så finder de fælles fodslag i deres hengivenhed til familien, deres frustration over den endeløse spiral af vold og død – samt deres fælles kærlighed til Johnnie Walker-whisky og norske vafler.

Ensemblet i Oslo

Stykket udforsker også, hvad der motiverer folk som Juul og Rød-Larsen, borgere i et land med lidt over fem millioner indbyggere, til at risikere deres karrierer og omdømme for at guide to krigsførende nationer mod fred. Lydia Leonard og Toby Stephens er begge fremragende og hjælper os subtilt med at forstå deres dybe overbevisning om, at de, trods blot at være to enkeltpersoner, kan gøre noget for at "ændre verden". Som med de andre karakterer ser vi, hvordan deres unikke personligheder var afgørende bag kulisserne, hvor Monas rolige kontrol komplementerede Terjes mere risikovillige og dristige tilgang.

Peter Polycarpou (Ahmed Qurie) og Philip Arditti (Uri Savir).

Oslo udnytter Lyttelton-scenen begavet med Michael Yeargans enkle scenografi: spredte, anonyme møderumsmøbler mod et tomt lærred, som lysdesigner Donald Holder udnytter effektivt sammen med projektioner fra 59 Productions. Under instruktør Bartlett Shers ledelse flyver spilletiden på tre timer (inklusiv pause) afsted med knap et ophold i handlingen. Det er en rutsjebanetur, hvor øjeblikke af stor komik pludselig skifter til høj spænding, sammen med dybt rørende påmindelser om rædslerne og sorgen bag forhandlingerne. Selvom fred i regionen føles langt væk, minder stykket os om de små skridt, der blev taget med Oslo-aftalen, og giver håb om, at selv når forskellene virker uoverstigelige, kan der findes enighed, hvis blot nok mennesker tør tage de nødvendige risici.

Spiller på National Theatre frem til 23. september og derefter på Harold Pinter Theatre i London fra 2. oktober til 30. december.

BILLETTER TIL OSLO PÅ HAROLD PINTER THEATRE

Fotos: Brinkhoff Mögenburg