ANMELDELSE: Portia Coughlan, Old Red Lion Theatre ✭✭

Portia Coughlan

Old Red Lion Theatre

1. maj 2015

2 stjerner

Anmeldt af James Garden

For at en thriller skal fungere, er den nødt til at opbygge spændingen gradvist. Tænk på, hvor lidt vi egentlig ser hajen i Dødens Gab, og hvilket chok det er, når den endelig dukker op. Eller væsenet i Alien. Eller, for at bruge et eksempel fra de skrå brædder, hvor sent vi egentlig møder The Woman in Black. I Portia Coughlan, som lige nu spiller på Old Red Lion Theatre, mangler denne fundamentale opbygning fuldstændigt. Når man allerede i åbningsscenen ser en kvinde – i øvrigt overbevisende spillet af Susan Stanley – der krummer sig sammen i ekstreme mavesmerter til de storladne toner fra Dvořáks cellokoncert, som mange musikforskere anser for at være selve kulminationen på cellokoncerter, er det svært at skrue yderligere op for intensiteten derfra.

Og det formår denne opsætning heller ikke. Vejen mod stykkets store afsløring føles slet ikke som en opbygning, fordi alle på scenen befinder sig i deres yderpunkt helt fra start – med mulig undtagelse af Portia Coughlans mand, der spilles fremragende af Ben Mulhern. I andre roller har Susan Stanley vist stor spændvidde, men her – og sammenlignet med de øvrige præstationer, der alle virker ret statiske – føles det mere som et bevidst valg fra instruktøren Bronagh Lagans side end som skuespillernes egne valg.

Der er reelt intet i vejen med de individuelle præstationer – hver enkelt skuespiller har skabt en helstøbt, tredimensionel karakter med glimrende komisk timing. Men stykkets overordnede energi står simpelthen stille, hvilket er ret ironisk, når man tænker på de mange referencer til floden, der gennemsyrer Marina Carrs manuskript.

Et eksempel på dette er spøgelset, der synger den berømte folkevise "She Moved Through The Fair" med hvad der føles som fem minutters mellemrum. Dynamikken i det øjeblik er fuldstændig identisk hver eneste gang, hvilket mere end noget andet er et problem i iscenesættelsen. Hvis man gentager et motiv, skal det tilføre noget nyt hver gang for at bygge ovenpå. Første gang fungerer det, men når man når til det, der føles som 20. gang på under halvanden time, bliver det trættende.

Det er ærgerligt, for alle på scenen virker til at gøre deres absolut bedste med det materiale, de har fået. Men der mangler ligesom en dirigent til at føre denne koncert frem mod et reelt klimaks.

Portia Coughlan spiller indtil den 23. maj 2015 på Old Red Lion Theatre