ANMELDELSE: Return To The Forbidden Planet, Upstairs At The Gatehouse ✭✭✭✭

Julian Eaves anmelder Bob Carltons musical Return To The Forbidden Planet, præsenteret af Ovation Productions på Upstairs At The Gatehouse.

Holdet bag Return To The Forbidden Planet. Foto: Darren Bell Return To The Forbidden PlanetUpstairs At The Gatehouse 16. maj 2018 4 stjerner Book nu Ovation Productions, Katie og John Plews' faste ensemble i deres veletablerede London Fringe-teater i hjertet af Highgate Village, fortsætter deres forårssæson med en blændende opsætning af denne skelsættende og genrebrydende musical om højtflyvende rumforskere og bredt appellerende rock'n'roll. Forestillingen indeholder, som programmet lover: 'dristige helte', 'mærkværdige steder' og 'rædselsvækkende monstre'.  Historien blev oprindeligt skabt af Bob Carlton og er blevet genopsat utallige gange siden. Handlingen udspiller sig, får vi at vide, ombord på det fiktive rumskib 'Albatross' i år 2042.  Plottet er baseret på elementer fra MGM's ikoniske sci-fi-epos fra 1950'erne, 'Forbidden Planet', som i sig selv er en bearbejdning af Shakespeares 'Stormen'.  Carlton, en banebrydende teatralsk populist, har spækket sit manuskript med omfattende citater fra mange andre værker i Shakespeares samling, og han anvender dem ofte på yderst originale og mindeværdige måder, der giver dem den ene friske drejning efter den anden.  Denne rige klassiske tekst er flettet sammen med hovedsageligt strålende indlagte numre fra popmusikkens og rock'n'rollens guldalder, som giver et velkomment pusterum fra den blomstrende dialog (meget ligesom de 10 sange, Shakespeare inkluderede i sin originale version af 'Stormen', hvoraf mange slet ikke var skrevet af ham selv). Holdet bag Return To The Forbidden Planet. Foto: Darren Bell Indtil videre er alt meget overbevisende.  Med en flot scenografi af Amy Yardley, glamourøs lyssætning af Sam Waddington og et skarpt lyddesign af Nico Menghini (assisteret af Josh Robins), er teatrets beskedne scene sat til episke begivenheder.  Iklædt elegant futuristiske kostumer under ledelse af May Clyne, og med parykker og hår af den altid pålidelige Jessica Plews (tænk masser af blå og lilla skyllede pagehår og – hvor det er nødvendigt – nok toupering til at tage pusten fra én), ser de medvirkende helt rigtige ud.  Disse skuespiller-musikere spiller på et bredt udvalg af instrumenter og forvandler showet til en herlig blanding af koncert og teater, mens de håndterer både rekvisitter og Grant Murphys stilrene koreografi til perfektion. Holdet bag Return To The Forbidden Planet. Foto: Darren Bell De kan i den grad levere melodierne: For blot at nævne nogle få, så har Guy Freeman (Bådsmand) en intens rockstemme, og det samme har Lewys Taylor (Bud Visor), mens Ellie Ann Lowe (Videnskabelig navigatør/Gloria) synger igennem med en power, der kunne fylde et stadion, især i sit storslåede entrénummer som 'Gloria'. Stephanie Hockley (Miranda) leverer en kølig og stilsikker udgave af 'Why must I be a teenager in love?'.  Samtidig lader den instrumentale side intet tilbage at ønske, især med Edward Holes (Cookie) forrygende guitarsoloer, der giver kuldegysninger.  Dette er et show, hvor man skal lade rytmen rive sig med, og holdet her lader ingen sidde tilbage.  Jeg er vild med blæserriffene fra Emma Fraser (Navigatør) og Simon Oskarssons sølvglinsende, rulleskøjtende robot (Ariel).  Chris Killik er en formidabelt eksotisk Doctor Prospero, og Alex Fobbester bringer 1940'er-agtig klassisk selvbeherskelse til Captain Tempest.  Rhiannon Hopkins holder styr på det hele som kapelmester (og Penny Cyllan... hvad ville unge elskende gøre uden hende?), og David Persiva er den endnu mere platte Mike Roechip (også kendt som 'Sticks'... gæt selv, hvad han spiller på).  Og så er der en herlig video-cameo fra ingen ringere end Angela Rippon, CBE, der udfylder hullerne i fortællingen på mest charmerende vis med intergalaktiske nyhedsudsendelser. Marcus Adams holder smukt styr på det hele som Musical Supervisor, og Julian Littmans arrangementer lyder både sprøde og fyldige.  Alt i alt er det en perle af en forestilling, selvom de små detaljer og harmoniseringen af stemmerne måske kræver lidt mere tid for at blive helt perfekte.  Selve manuskriptet kan måske virke lidt vidtløftigt – det føles indimellem som om, man kæmper lidt for hårdt for at klemme Shakespeare-citater og hitnumre ind frem for at bekymre sig om dramatisk sammenhæng.  Men det er ikke verdens undergang.  For fans vil denne genopsætning være uimodståelig, og for de endnu uindviede kan den meget vel føre til en livslang afhængighed, som der – så vidt vi ved – ikke findes nogen kur mod. Spiller indtil 17. juni 2018

BOOK NU TIL RETURN TO THE FORBIDDEN PLANET