ANMELDELSE: Romeo og Julie, Garrick Theatre ✭✭✭✭

Lily James som Julie og Richard Madden som Romeo. Foto: Johan Persson Romeo Og Julie Garrick Theatre

8. juli 2016

4 stjerner

Mere info | Bestil billetter

'Romeo og Julie', William Shakespeares tragiske fortælling om forbudt kærlighed, genforener Lily James og Richard Madden i en skæbne, der er langt mere dyster end i deres Askepot-eventyr fra 2015. Forestillingen er Kenneth Branaghs næstsidste produktion i hans sæson på Garrick Theatre.

Med masser af stil og klasse har Branagh og Rob Ashford placeret denne opsætning i et stemningsfuldt 1950'er-Verona – et land, der stadig mærker efterkrigstidens dønninger, mens familier kæmper for at skabe en tryg fremtid. Tjenerne serverer espresso til ulasteligt klædte herrer og kvinder i moderigtige prikkede kjoler. De spredte råb af 'ciao' og den italienske summen, kombineret med Christopher Orams høje marmorsøjler og Howard Hudsons lysdesign, skaber en overbevisende ramme. Man kan næsten mærke middelhavssolen i nakken og dufte kaffen, der driver over pladsen. Fornemmelsen af den forestående undergang er dog aldrig langt væk, da scenografien udelukkende holder sig til nuancer af hvid, sort og grå. Kirkeklokkernes sørgelige kimen sammen med lejlighedsvise begravelseshymner forstærker den kommende tragedie, mens vi ser de uheldssvangre elskende (spoiler-alarm!) gå deres undergang i møde.

Derek Jacobi som Mercutio, Richard Madden som Romeo og Jack Colgrave Hirst som Benvolio. Foto: Johan Persson

"Romeo, Romeo, hvorfor er du Romeo" fik en helt ny betydning, da Richard Madden på grund af en ankelskade meldte afbud, hvilket resulterede i en mærkbar duft af skuffelse i salen. Som Game of Thrones-fan ønskede jeg intet højere end at se 'The King in the North' genopstå som den kærlighedshungrende Romeo. Selvom jeg har fuld forståelse for skuffelsen, når et stjernenavn er forhindret, har vi en tendens til at gøre kendisser til noget overmenneskeligt, selvom de jo bare er mennesker. Nogle gange bliver de forkølede – præcis som os andre. Og nogle gange bliver de skadet.

Lily James som Julie i Romeo og Julie. Foto: Johan Persson

Tom Hanson, der normalt spiller Paris i produktionen, tager over som en ligefrem Romeo og tilfører karakteren en vis gutte-charme. Overfor ham står Lily James (Downton Abbey) som en oprigtig Julie. Hun leverer mere end blot en svimmel forelsket teenager; hun er en genkendelig ung pige, der til at begynde med er uinteresseret i romantik, men bliver fuldstændig bjergtaget ved det blotte syn af Romeo. Der mangler dog en del kemi mellem James og Hanson – jeg ville gerne have forladt teatret fyldt med sentimentale suk over parrets gensidige betagelse, men jeg mærkede aldrig den helt stærke forbindelse. Til gengæld er den berømte balkonscene legesyg og intelligent iscenesat; Julie drikker af en flaske champagne, beruset af både bobler og de nye følelser, der er vakt i hende. Scenen er fuld af de akavede undertoner og flirtende ufuldkommenheder, der følger med ethvert nyt romantisk møde. Måske kan den oprindelige idé om, at et ungt par bliver så besat af hinanden efter det første møde, virke lidt usandsynlig i dag, så for mig er dette et intelligent valg, der taler til et moderne publikum. Disse to er ikke blot sentimentale stereotyper; de er (især James) oprigtige og troværdige udgaver af to forelskede unge.

Ansu Kabia som Tybalt og Derek Jacobi som Mercutio. Foto: Johan Persson

Og så er der Sir Derek Jacobi som Mercutio. Han er bjergtagende og vidunderligt veltalende, og hans Queen Mab-tale er herligt fantasifuld – det Shakespeareske sprog føles så naturligt for ham, at det kunne være hans modersmål. Jeg skænkede ikke aldersforskellen mellem Mercutio og hans yngre kammerater en tanke, da han sagtens kunne være en ældre slægtning – måske en utilregnelig (og til tider ret outreret) onkel. Jacobi er for mig forestillingens højdepunkt med sit bemærkelsesværdige vid og de strøg af sarkasme, han så elegant væver ind i sine replikker. Hans Mercutio er nonchalant og går til duellen mod Ansu Kabias Tybalt med en legesyg uskyldighed, hvilket gør hans død endnu mere gribende – faktisk mere end de elskendes død. Derek Jacobi er en mand, der kunne gøre alfabetet spændende; han ejer scenen med sit blotte nærvær og er mærkbart savnet i anden akt.

Meera Syal som ammen og Lily James som Julie. Foto: Johan Persson

William Shakespeares alsidige tekster er som modellervoks, der kan formes til nye skabelser. For mig er Branagh og Ashfords version lækkert stilfuld og sofistikeret. Shakespeare er udfordrende for både skuespiller og publikum med sin svævende, poetiske dialog, og der er øjeblikke, hvor teksten leveres en smule fragmenteret. Det tilgives dog takket være James som den ængstelige Julie, der frygter sin skæbne, og Meera Syals vidunderlige (næsten overgangsalder-ramte) amme. Forestillingen er helt klart billetten værd, og jeg ville med glæde vende tilbage alene for Jacobi og for at besøge det stilfulde 1950'er-Verona endnu en gang, uanset hvor svøbt det er i mørke.

'Romeo og Julie' spiller på Garrick Theatre frem til den 13. august 2016.

BESTIL BILLETTER TIL ROMEO OG JULIE NU

Hele castet i Romeo og Julie. Foto: Johan Persson