ANMELDELSE: Songs For A New World, St James Theatre ✭✭✭✭

Cynthia Erivo, Damian Humbley, Jenna Russell og Dean John-Wilson i Songs For A New World. Foto: Darren Bell Songs For A New World

St James Theatre

23. juli 2015

4 stjerner

Bestil online

For folk af en vis alder er deres amerikanske musical-helt Jerry Herman. For andre, i en anden vis alder, kan helten være en hvilken som helst af de store navne: Leonard Bernstein, Stephen Sondheim, Stephen Schwartz, Adam Guetell, Jonathan Larsen, Alan Menken, Andrew Lippa, Georgia Stitt, Michael John LaChuisa, Jeanine Tesori eller Tom Kitt. Der er uden tvivl også andre værdige kandidater.

For dem, hvis mest modtagelige år var sidst i 90'erne, er komponisten, der oftest rangerer højt – hvis ikke højest – Jason Robert Brown.

Brown er en begavet komponist med et skarpt øre for fine, hjemsøgende melodier, der kan krybe helt ind i sjælen og røre ved hver eneste følelsesmæssig fiber, såvel som komplicerede og knusende harmonier, der både kan resonere og begejstre. Hans tekster kan være dystre, men de kan også være skamløst sentimentale eller brutalt morsomme.

Han har haft et noget anspændt forhold til Broadway, men hans seneste to store værker, The Bridges of Madison County og Honeymoon In Vegas, var gennemførte, modne værker; det første (Bridges) var for raffineret til Broadway-publikummet, der foretrækker The Lion King og Wicked, og det andet (Honeymoon) var uheldigt med et cast og en opsætning, der ikke lod materialet funkle. Alligevel har Brown vundet tre Tony Awards, så uanset hvordan man ser på det, er hans musikalske evner på et højt niveau.

Songs For A New World var Browns første store show, opsat off-Broadway i 1995. Siden da har folk diskuteret i det uendelige, om det er en musical, en revy, en sangcyklus eller noget udefinerbart midt imellem. Hvis det overhovedet betyder noget, er min holdning, at titlen afslører det – det er en sangcyklus.

Det har aldrig slået mig som et særligt teatralsk værk. Noget af musikken er forrygende, noget engagerende, andet ret ordinært. Det er interessant at høre Browns tanker og musikalske interesser smelte sammen til en bevidsthedsstrøm. Men bortset fra et par numre har det altid virket som en kuriositet for mig – et springbræt, et pejlemærke i sandet – snarere end et komplekst eller modent værk i sig selv.

Lige nu spiller Adam Lensons opsætning af Songs For A New World på St James' Theatre. Lensons produktion gør intet for at ændre min opfattelse.

Værket er en sangcyklus, hvor den sande interesse ligger i musikken og teksterne. Alt, hvad der tjener til at fjerne fokus eller distrahere fra disse kerneelementer, mindsker blot stykkets gennemslagskraft og interesse.

Af årsager som kun Lenson kender, men som han uddyber på en ikke særlig oplysende måde i programmet, har han valgt at iscenesætte stykket, som var det en traditionel musical med en gennemgående handling. Der er en besynderlig scenografi, et endnu mere besynderligt udvalg af rekvisitter og små møbler, og noget der ligner kostumer. Det virker mere som 70'erne eller 80'erne end 90'erne, men uden nogen egentlig pointe.

Skuespillerne skal indtage betydningsfulde positurer og bevæge sig i mærkelige mønstre, mens de flytter og fjerner møbler og rekvisitter i en slags endeløs, nærmest Beckett-agtig fuga af indadvendthed og meningsløshed. Hvorfor de føler sig nødsaget til det, bliver aldrig forklaret og står bestemt aldrig klart. Intet bliver lagt til musikken af dette tåbelige pjat. Faktisk opstår de fleste øjeblikke af særklasse, når en enkelt performer står alene i en centreret spotlight.

Hvad der er vigtigt i dette værk, som i alt hvad Brown skriver, er fortolkningen og leveringen af musikken. Og det er på netop dette punkt, at Lensons produktion rammer plet.

Jenna Russell i Songs For A New World. Foto: Darren Bell

Med Jenna Russell, Damian Humbley og Cynthia Erivo har Lenson samlet tre af de bedste og mest spændende navne inden for musicalteater i London. Hver enkelt leverer en bravura-præstation med total dedikation. Alene det at høre disse mennesker synge Browns musik er hele oplevelsen værd.

Russell klarer sig bedst af alle. Hun bider sig virkelig fast i de numre, hun har, og tilfører hver enkelt del en særlig energi, sin fejlfrie timing og sin uimodståelige, forførende stemme. Fra den falsk selvmordstruede hustru i "Just One Step", over den storslåede og gribende empatiske "Stars And The Moon", til den herligt (og brutalt) morsomme "Surabaya Santa", er Russell i absolut topform. Hver tone sidder lige i skabet, hver frase leveres upåklageligt, og hver sang får en intens og nuanceret behandling. Jeg tvivler på, at "Just One Step" nogensinde er blevet leveret bedre end her. Hendes elegance og kunstneriske intelligens stråler.

Den store forpasning her er, at Brown ikke skrev flere sange i dette stykke til mere end én stemme. En trio til Russell, Erivo og Humbley var smerteligt savnet.

Sandheden er dog, at selvom stykket fungerer som en sangcyklus, føles det mest af alt som en audition (fra Browns side) på den slags musik, han er i stand til at skrive. Hvert nummer i dette stykke har direkte efterkommere i Browns senere værker – fra Parade til Honeymoon In Vegas. Her findes de blot i deres tidlige form.

Erivo er som altid i fabelagtig stemme. Man må håbe, at Broadways gevinst (hun åbner i The Colour Purple derovre senere på året) ikke bliver West Ends permanente tab. Alt, hvad hun synger her, gløder med en intensitet og en udstråling, der er både fængslende og berusende. Hun leverer hver tone, som var hun en olympisk atlet – fuldt fokuseret, dybt engageret og i verdensklasse. Hendes fortolkning af "I'm Not Afraid of Anything" var suveræn, og hendes duet med Humbley, "I'd Give It All For You", var et øjeblik af gribende, svævende skønhed.

Cynthia Erivo i Songs For A New World. Foto: Darren Bell

Humbley var for sin del lige så pålidelig og vokalt imponerende som altid. Han har virkelig en af de stemmer, man kun møder én gang i en generation, og han forstår at udnytte den bedst muligt. Browns sangcyklus giver ham ikke nødvendigvis fantastisk musik at synge her, men han får det maksimale ud af hver chance: fyldige, dvælende fraser af usvigelig skønhed i toppen af sit register, samt søde og komplicerede passager, der ubesværet fremkalder hjertesorg og reflekterende smerte. Det er en nydelse at høre ham synge så godt på så tæt hold. Især i "The River Won't Flow", men også i resten af stykket, var Humbley storslået.

Dean John-Wilson fuldender kvartetten. Han virker sympatisk nok, men vokalt var Browns materiale for stor en mundful for ham. Da han stod over for sine kollegers enorme dygtighed og stil, virkede han fuldstændig overvældet, og Lensons iscenesættelse hjalp ham ikke spor. John-Wilson var bedst i det afsluttende nummer, "Flying Home", hvor han viste potentiale, men hans teknik var ikke tilstrækkelig til at holde trit med Russell, Erivo og Humbley.

I sidste ende er problemet her dog Lensons absurde og oppustede vision for værket. Det ville have fungeret langt bedre som en enkel koncertopstilling i kjole og hvidt, hvor det absolutte fokus var på musikken. Songs For A New World bliver aldrig en "musical", fordi det ikke er en, og Lensons besættelse af stykket (læs endelig programmet) ændrer ikke på det.

Kapelmester Daniel A. Weiss gør et fremragende stykke arbejde med at sikre, at de medvirkende støttes af et fantastisk band, og den klarhed, de tre etablerede stjerner leverer, vidner om hans fine musikalske dømmekraft. Salen på St James Theatre viser sig endnu en gang som en imødekommende scene, hvor musikalske værker nu føler sig helt hjemme.

Med en varighed på 90 minutter er Browns eklektiske sangcyklus ikke en udmattende oplevelse. Lenson, der frit indrømmer at have beskrevet Brown som "en fusion af Stephen Sondheim og Billy Joel" (og dermed har den tvivlsomme ære at have bagvasket tre personer i én sætning), gør intet for at fremhæve Browns værk, men en hel del for at underminere det. Hans indblanding er dog ikke katastrofal.

Songs For A New World består som det seriøse, men pudsige stykke, det er; løftet af de gnistrende stemmer og det sceniske overskud hos Russell, Erivo og Humbley. Se bort fra Lensons påfund, og det vil være en sand fornøjelse.

Songs For A New World spiller på St James Theatre indtil 8. august 2015