ANMELDELSE: The Vortex, Chichester Festival Theatre ✭✭✭✭

Vores helt egen theatreCat Libby Purves anmelder Noel Cowards The Vortex, som netop nu spiller på Chichester Festival Theatre.

Lia Williams og Joshua James i The Vortex. Foto: Helen Murray The Vortex

Chichester Festival Theatre

4 Stjerner

Bestil billetter DE BRØLENDE TYVERE PÅ KANTEN AF AFGRUNDEN

Da Noel Coward chokerede og tryllebandt 1920'erne med dette, sit mest bitre og intense stykke, var han sideløbende ved at færdiggøre den farceagtige Høfeber og arbejdede sig frem mod Privatliv, Design for Living, Blithe Spirit og et efternavn, der blev synonymt med kynisk morsom og letbenet lystspilskomedie. Denne første succes er dog deres mørke og vrede storebror: fascinerende i sit opgør med al den glamourøse og løsslupne livsstil, som Coward senere skulle behandle med lettere spot.

Isabella Laughland og Sean Delaney i The Vortex. Foto: Helen Murray

Sidst jeg så The Vortex opført, fandt jeg det til min store ærgrelse mest af alt irriterende: Jeg stod af før den eksplosive slutning på grund af ren modvilje mod alt for mange af karaktererne i dette univers. Man kan få en overdosis af forældet, vidunderlig selskabelig småsnak. Denne opsætning er dog et klogere greb: I sin tempofyldte iscenesættelse – hjulpet på vej af en hvirvlende drejescene og på et tidspunkt en del røg – viser instruktør Daniel Raggett ingen frygt for, at vi mister enkelte ord i den indledende boheme-snak eller til festscenen. Det vigtige er, at vi mærker feberen i de liv og fanger essensen: den skrøbelige forfængelighed hos Florence Lancaster, hendes afhængighed af den grove Toms beundring, ubehaget hos hendes søn Nicky, der vender hjem, og det usandsynlige i dette luftige og nervøse væsens "forlovelse" med den håbløst jordnære Bunty.

Joshua James, Isabella Laughland, Esme Scarborough og Lia Williams i The Vortex. Foto: Helen Murray Noel Coward

Så åbningen er hurtig og skitseret og introducerer på effektiv vis de herligt overflødige karakterer som Clara (smuk sang) og Pauncefoot (pris for bedste lejrbåls-agtige rygning). Det lader visse replikker forsvinde i mumlen og tale i munden på hinanden, og giver den rette tyngde til den beundrende, men klarsynede Helen, der ønsker, at Florence ville indse sin alder og det faktum, at hendes absurde unge elsker Tom ikke er så betaget, som hun er. Hun antyder også det, der bliver mørkere senere: Nickys stigende afhængighed af stoffer. Og vi får de sørgeligste glimt af Florences mand, David, som divaen kurrende siger "blev gammel, mens jeg forblev ung", og som er den eneste forælder, der er oprigtigt glad for at se en 24-årig søn hjemvendt fra Paris.

Sean Delaney, Lia Williams, Evan Milton, Isabella Laughland og Jessica Aladde i The Vortex. Foto: Helen Murray

Denne instruktørmæssige beslutsomhed fortsætter ind i anden akt, festscenen, som vi nådesløst bliver hvirvlet ind i af Joanna Scotchers roterende scenografi og markante bevægelser, røg og larm. Ikke mindst fra Nicky ved klaveret (når den erotiske fiasko indtræffer, er Giles Thomas' musik og lyd overvældende, og røgen får en for et øjeblik til at tænke "stuekomedie-møder-gyserfilm"). Til sidst viger alt udstyret, de moderne møbler og de skrigende gæster for øjeblikke på bar scene mellem Helen, Florence og til sidst – og katastrofalt – Nicky. Som er i et Hamlet-agtigt raseri mod sin moders seksuelle løssluppenhed og selvbedrag.

Sean Delaney, Lia Williams i The Vortex. Foto: Helen Murray

Den behandling virker, da den skræller stykket ind til dets tilsigtede vrede kerne. Priyanga Burfords Helen og Hugh Ross som ægtemanden David tilfører en civiliseret, klog gravitas, mens de andre hovedpersoner hvirvler mod katastrofen. Og i centrum er Lia Williams – gamine i ridebukser, så kjoleklædt og glamourøs og endelig rystende i nattøj – helt formidabel. Hun bevæger sig fra sprød munterhed til hylende ydmygelse, tilbage til trodsighed: "Det kan ikke være en forbrydelse at blive elsket, det kan ikke være en forbrydelse at være lykkelig!" og overgiver sig endelig til virkeligheden i den mindre romantiske form for kærlighed, rystet over sin søns nærhed til afgrunden. Nicky spilles af Joshua James, Williams' virkelige søn, men endnu vigtigere en erfaren og subtil skuespiller. Han viser sig fuldt ud i stand til at portrættere den kønne, skrøbelige og desperate dreng, der har manglet moderlig omsorg. De er sensationelle sammen på den nøgne scene til sidst. Man taber helt vejret.

The Vortex spiller på Chichester Festival Theatre frem til den 20. maj 2023.