TILBAGEBLIKSTORSDAG: Ahmed Hamad

I denne uge taler Sarah Day med Ahmed Hamad om hans medvirken i Hope Mills Rent, Stay Awake Jake og hans vej ind i teaterverdenen samt hans fremtidsplaner.

Foto: Steve Lawton Hvad var din allerførste forestilling, da du var barn, og hvad fik dig ind i teaterverdenen?

Musik er den vigtigste grund til, at jeg endte i teatret. Jeg sang i et band og spillede klaver, da jeg opdagede, hvad musicalteater var. De første to forestillinger, jeg medvirkede i, var dem, der for alvor fangede mig.

Little Shop Of Horrors I skolen medvirkede jeg i Return to the Forbidden Planet og Little Shop of Horrors. Musik læreren spurgte, om jeg havde lyst til at gå til audition som stemmen til Audrey II (planten) i Little Shop. Jeg havde aldrig rigtig prøvet at stå på en scene, så da jeg hørte, at jeg kunne sidde sammen med bandet og forblive skjult, var jeg helt med på den. Derfra kom jeg med i nogle amatørgrupper, og så tog det ellers fart med forestillinger som Hairspray, Wizard of Oz og Les Misérables – klassiske amatørforestillinger, som vi alle har lavet! Det krævede lidt overtalelse at få mine forældre med på idéen, men i dag er de mine største fans. Jeg bruger stadig 'Feed Me' fra Little Shop til de fleste auditions, hvilket er ret sejt – cirklen er sluttet!

Hairspray-holdet Tillykke med din rolle i 'Stay Awake Jake'! Fortæl os om forestillingen, din audition og prøveforløbet, og hvordan det har været at arbejde midt i en pandemi? Tak! Jeg har virkelig nydt at give liv til Jake. Stay Awake Jake er en oneman-musical om en fyr ved navn Jake, der kører tværs gennem landet om natten for at redde sit forhold. Omkring en måned inde i den første lockdown fik jeg en self-tape audition fra min agent, Amy O’Neill. På det tidspunkt var planen, at det skulle være en albumindspilning hjemme fra mit værelse over Zoom med forfatteren, Tim Gilvin. Men få måneder senere var det vokset til et kæmpe projekt! James og Rosie Pearson (som castede mig) stiftede Pearson Productions og producerede et fuldt album sammen med en anden producer, Stephen McGill. Grace Taylor var allerede tilknyttet som instruktør, men en kapelmester ved navn Nick Pinchbeck stillede et lydstudie til rådighed, og Tamara Saringer (som var kapelmester på en af mine forestillinger på fjerdeåret!) stod for den musikalske ledelse. I starten af september var albummet og orkestret færdigindspillet, og jeg glæder mig meget til forhåbentlig snart at høre resultatet!

Prøverne til albummet og spilleperioden på Southwark var meget forskellige. Jeg elskede det tætte samarbejde – holdet lod mig foreslå ting, tilføje riffs, ændre tonearter osv. Allerede på dag ét sagde Grace, at hun gerne ville have, at jeg følte mig som en del af det kreative team, hvilket var fantastisk. Det var mest 1-til-1 prøver med Tamara samt nogle Zoom-prøver. Da Southwark-livestreamingen blev bekræftet, kunne jeg alt materialet, så derfra handlede det bare om at finde ud af, hvordan vi fik stykket op på benene og ud til kameraerne.

Stay Awake Jake Hvad er din proces, når du skal finde ind i en karakter? (Og specifikt i forhold til Stay Awake Jake)

Min forberedelse til en forestilling minder meget om min rutine til auditions. Jeg fungerer bedst, når jeg er fysisk varm, før jeg skal synge, så jeg tager altid en løbetur eller træner før en audition. Det er egentlig det! Jeg har ikke rigtig andre ritualer – jeg kan bare godt lide at føle mig godt tilpas og klar i kroppen, før jeg går på. Jeg elsker også at gøre mig klar, mens jeg sludrer med de andre på holdet.

Stay Awake, Jake var anderledes, fordi der ikke var andre medvirkende at være sammen med. Jeg forsøgte at lade være med at overtænke tingene, men det var svært. Det sværeste var at mangle publikum – men samtidig vide, at folk kiggede med live. Der var intet publikum, ingen umiddelbar reaktion, og overgangene mellem sangene var udfordrende! Normalt er der et bifald, hvor man kan trække vejret eller lade en anden tage over. Her var det ikke bare vigtigt at finde ind i karakteren, men også at blive i den hele vejen igennem! Hvorfor er teater vigtigt for dig?

Teater er vigtigt af så mange årsager. Der er de praktiske grunde som job, økonomi, turisme osv. Men for mig, og sikkert også for mange andre, er teater mere end det. Teater lærer mennesker empati og medfølelse. Som skuespiller sætter man sig i en andens sted og har privilegiet at fortælle en historie – og som publikum kan man lære om andre samfundsoplevelser, få rykket ved sine synspunkter, og visse forestillinger kan oprigtigt ændre ens liv. Der findes selvfølgelig også masser af teater, som ikke skal ændre dit liv, men bare give dig en fantastisk aften i byen! Det er også utroligt vigtigt, da teater bringer folk sammen og opfylder vores behov for menneskelig kontakt. Teater er SÅ vigtigt som udtryksform og giver mig selv og mange andre fra underrepræsenterede grupper chancen for at fortælle historier.

Teaterbranchen efterlyser mere mangfoldighed både på scenen og bag kulisserne. Hvad betyder det for dig? Kan du mærke en positiv forandring, eller har branchen stadig lang vej igen?

Vi lever i et skelsættende historisk øjeblik. Folk er begyndt at bemærke og kæmpe for lighed; hvad enten det gælder handicap, LGBTQ+, etnicitet eller køn. Jeg tror, vi er heldige at arbejde i kunstens verden – en af de mest liberale og rummelige brancher. Når det er sagt, så mener jeg stadig, der er lang vej igen. Der dukker stadig historier op fra personer med anden etnisk baggrund i vores branche om alt fra mikroaggressioner til ren racisme. Men vi bevæger os helt sikkert i den rigtige retning med den øgede bevidsthed. Kreative folk er begyndt at trække sig, hvis deres stemme ikke er den rette til projektet, casting-teams ændrer deres tilgang, og folk er begyndt at lytte til minoriteter, når de deler deres oplevelser. For mig er repræsentation et utroligt vigtigt aspekt.

Jeg medvirker i en ny musical, der udgiver et album til foråret, som hedder Rumi. Den er baseret på den historiske person Rumi, en persisk digter. Hele holdet blev annonceret for nylig, og alle medvirkende har rødder i Mellemøsten, Nordafrika eller Sydasien. Det er første gang, jeg har hørt om en produktion med så høj grad af repræsentation, både på og bag scenen, og det gør mig helt ærligt utroligt stolt at være en del af det.

Hvordan har du holdt kreativiteten ved lige under lockdown? Jeg har været meget heldig at få lov til at være med i et par streamede produktioner som Rent og Stay Awake, Jake. Jeg føler mig privilegeret over at have stået på en scene under pandemien – det er noget, jeg aldrig vil tage for givet igen. Denne tredje lockdown har været den hårdeste. Jeg kunne ikke nå hjem til West Midlands før jul, så jeg var alene i lejligheden indtil for omkring en uge siden. Min roomie nåede hjem til sine forældre og kunne ikke komme tilbage før nu. Jeg har prøvet ihærdigt at holde de kreative safter flydende, men hvis jeg skal være helt ærlig, har de sidste par måneder været tunge. At spille klaver og læse skuespil for sjov er stort set det, min kreativitet har rakt til for nylig!

Rent. Foto: Pamela Raith Fortæl os om et af dine bedste eller sjoveste minder fra scenen? Det bedste var nok premieren på Rent. Vi havde været uden live-teater i næsten syv måneder, og energien fra publikum efter åbningsnummeret var helt elektrisk. Jeg husker, hvordan jeg kiggede over på Millie, og vi var begge to helt blæst bagover! Det sjoveste var en af klassesceerne i The Boy in the Dress. Jeg kan ikke huske den præcise replik, men der var en lille fejl i noget, en sagde, som betød, at hele klassen vidste, at Dennis var forklædt. Jeg forklarer det nok ikke så godt... men hver eneste skuespiller på scenen kæmpede for ikke at knække sammen af grin i hvad der føltes som en evighed! Da vi kom ud bag scenen, brød vi alle sammen ud i grin – ren glæde. Hvilke tre ting kan man altid finde i din garderobe? F.eks. lykkebringere, ting der hjælper dig på scenen, blå M&M's...

Jeg har altid en flaske med den her kinesiske hostesaft, som sangere bruger, der hedder 'Nin Jiom Pei Pa Koa'... hvis du ved det, så ved du det! Jeg er nærmest afhængig af det, så det står altid i garderoben. Du finder nok også min Nintendo Switch til pauserne mellem forestillingerne! Og til sidst, nok noget sødt. Jeg elsker Squashies (æble og kirsebær er helt klart den bedste smag), og de er gode til at holde energien oppe under en forestilling.

Hvis dit liv var en forestilling, hvad ville den så hedde og hvorfor?

Jeg føler, det ville være en komedie. Jeg er ret klodset og laver altid fejl, så hvad med 'Ahmed a mistake'? 'Ahmed' som i 'I made', haha... Kan du mærke, at jeg elsker dårlige vittigheder og ordspil..?

Den ville nok bestå af mig, der gør noget forkert eller begår en fejl, og så kigger direkte ind i kameraet eller mod publikum – lad os få den på plakaten!

Det har været et rigtig hårdt år for nyuddannede skuespillere. Hvilket råd vil du give til alle de nye dimittender?

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor svært det må være for de nyuddannede lige nu. Ikke nok med at årgang 2020 har haft det hårdt, så mærker årgang 2021 nu også eftervirkningerne af, at branchen har været lukket i et år. Mit bedste råd er at bruge alle de ressourcer, der er til rådighed. Jeg vil helt klart anbefale 'Just Add Milk' og 'The Grad Fest'. JAM blev startet af nogle venner, jeg kender, og de tilbyder alt fra 1-til-1 møder med agenter og casting directors til skuespil-coaching og økonomisk planlægning som skuespiller, samt kurser af 4-12 ugers varighed! Jeg har selv booket mig ind på nogle sessioner, og det firma er fantastisk til at hjælpe en med at holde sig i gang.

The Grad Fest var en platform, der blev oprettet under pandemien for at hjælpe teateruddannede med overgangen til branchen. Da alt var lukket, fik de nye ikke meget hjælp, og det her initiativ er genialt. Under hele pandemien har de været dedikerede til at give de nyuddannede eksponering, tilbyde masterclasses med branchefolk og mange andre muligheder, herunder koncerter i West End og diverse optrædener. Jeg kan varmt anbefale begge platforme!