ANMELDELSE: East Is East, National Theatre at Home ✭✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder East Is East af Ayub Khan Din, som nu kan streames på National Theatre at Home-platformen.

Som så mange andre – især her i England – befinder jeg mig i 'Covid-fængsel' efter en positiv test. Takket være mine stik er symptomerne heldigvis milde, og jeg har måttet acceptere, at jeg ikke kan gøre meget andet end at blive indendørs og se streaming-teater. Med det for øje har et abonnement til National Theatre At Home givet mig adgang til deres unikke og fabelagtige arkiv. Her er min anmeldelse af et udpluk fra deres produktioner, startende med East is East.

East Is East

En samproduktion med Birmingham Repertory Theatre

National Theatre at Home

5 Stjerner

Øverst på din liste bør være denne samproduktion mellem National Theatre og Birmingham Repertory Theatre, der markerer 25-året for Ayub Khan Dins moderne klassiker. Det er en fremragende opsætning, og Iqbal Khans instruktion kaster nyt lys over teksten, hjulpet godt på vej af Bretta Gereckes enestående scenografi. Den formår at indfange tidsånden i 1971, både i det lille hjem og i de rædselsvækkende begivenheder omkring delingen af Indien og Pakistan.

Amy Leigh Hickman, Gurjeet Singh, Joeravar Sangha, Adonis Jenieco i East Is East. Foto: Pamela Raith

Handlingen udspiller sig i Salford, hvor George Khan forsøger at opdrage sine børn efter traditionelle pakistanske værdier. Men det virkelige sammenstød i dette stykke finder sted mellem ham og børnene! Hans engelske kone, Ella, forsøger konstant at mægle og er splittet mellem loyaliteten mod sin mand og ønsket om at sikre børnenes lykke. Det bliver vakt til live på mest underholdende vis af et fremragende hold skuespillere. Som George har Tony Jayawardena en svær opgave, især når vi ser George slå sin kone og børn. Men hans præstation er så nuanceret, at han også vækker empati for en mand, der er bundet for stramt til sine egne destruktive traditioner; der er mange overbevisende øjeblikke af ømhed midt i hans raseri og manglende forståelse.

Sophie Stanton er enestående som Ella – drevet af kærlighed giver hun et portræt af en utroligt stærk kvinde, der er en sand løvinde, når det gælder. Vores vej ind i familien går gennem den yngste søn Sajit, spillet smukt af Noah Manzoor. Sajit er en ung knægt, der ikke har smidt sin anorak i et år, han fotograferer sine omgivelser og har tydeligvis særlige behov. Hans tics afslører hans frustration over den dysfunktionelle familie, og parkacoaten er hans rustning mod alt det, de og livet kaster efter ham.

Sophie Stanton og Tony Jayawardena i East is East. Foto: Pamela Raith

Jeg elskede snakken og sladderen mellem Ella og moster Annie (fremragende spillet af Rachel Lumberg), især når de begræder, hvor meget sværere det er blevet at begå selvmord, fordi pillerne er blevet mindre kradse – på trods af de melankolske undertoner er deres levering af det hylende morsom. Selvom de andre børn karaktermæssigt måske er mindre udfoldede, bringer de forrygende humor til stykket, som kulminerer med et besøg fra en herre, der planlægger at gifte sine døtre væk til Georges sønner. Der er flettet elegant slapstick ind i scenen, som involverer et ganske intimt kunstværk!

Skønheden i Dins manuskript ligger i den måde, man ler det ene øjeblik, hvorefter latteren sætter sig fast i halsen, når han dygtigt vender stykkets følelsesmæssige kerne på en tallerken. Det er en sand klassiker.

For detaljer om abonnement, besøg National Theatre at Homes hjemmeside