ANMELDELSE: Jeeves and Wooster - Richmond Theatre ✭✭✭✭

Jeeves and Wooster Jeeves and Wooster Richmond Theatre 16. oktober 2013

Der var engang, hvor West End var verdensberømt for sine glitrende opsætninger af hylende morsomme komedier, og publikum strømmede til i flokkevis. At dømme ud fra aftenens forvisning af Sean Foleys produktion af Robert og David Goodales dramatisering af P.G. Wodehouses Jeeves and Wooster i Perfect Nonsense, så vil teatret – når denne forestilling rammer West End – i det mindste give et vidunderligt indblik i de gyldne tider.

For dette er en i enhver henseende absolut delikat aften i teatret.

Manuskriptet sidder lige i skabet; en genial kreation, der spiller på styrkerne hos både Wodehouses absurde karakterer og det talentfulde cast. Man griner højlydt med jævne mellemrum, og indimellem blomstrer forestillingen med en helt smittende spilleglæde.

Foley har præsteret noget nær et mirakel.

Det bedste greb ligger i den teatralske ramme, hvor Jeeves fungerer som den ultimative scenemester for Woosters vilde fortælling. Scenografien skabes for øjnene af dig, præcis som kostumerne og rekvisitterne; der er en indforstået nydelse i de mange overraskelser, man møder på vej mod historiens forløsning. Alt ved måden, teksten er iscenesat og fremført på, vækker ren fryd.

Der er tre skuespillere på scenen, og jeg tvivler på, at nogen af dem nogensinde har været bedre.

Stephen Mangan er fuldstændig perfekt som den herligt enfoldige overklasse-tosse Wooster; hans grin, hans strålende ansigt, hans accent, hans febrilske panik og hans dybe dumhed – hver eneste replik leveres ubesværet og med fænomenal effekt. Hans fysiske komik, hans herlige falde-på-halen-stil og generelle 'schtick', er fejlfri. Der går længe, før jeg glemmer synet af ham i et boblebad, hvor han demonstrerer en badeands flyveevne, når den tvinges under vand.

Matthew MacFadyen er ulastelig som den pletfrie, præcise og fremsynede valet, Jeeves. Det er fantastisk at se MacFadyen kaste sig så fuldkomment ind i farcens verden, og hver karakter han spiller – og der er fire – er smukt tegnet og ramt med en lysende præcision, der er både overrumplende og sublim. At se ham fremmane en forførende kvinde ved hjælp af en lampeskærm og et revnet gardin er en af de sjældne teateroplevelser af ren og skær lykke.

Men ikke nok med det; MacFadyen overgår sig selv i stykkets mest ekstraordinære sekvens, hvor han – halvt klædt ud som en gnaven gammel dommer og halvt som dommerens livlige niece – fører en lang samtale med sig selv. Det er åndeløst morsomt – en sand tour de force, der er hele aftenen værd.

Alle de øvrige roller spilles exceptionelt godt af Mark Hadfield, der faldt helt igennem som bageren i Into The Woods, men som her aldrig træder ved siden af hverken sprogligt eller fysisk. Han rammer hver eneste pointe præcis, som han skal.

Sammen er denne trio af komiske talenter selve fyldet i den mest velsmagende og præcist timede 'comic trifle', man længe har set i West End.

Alice Powers scenografi og kostumer er en fornøjelse, og den afsluttende, vidunderlige dansesekvens, skabt af Carrie-Anne Ingrouille, er en inspireret måde at demonstrere det enorme komiske overskud på en helt ny måde.

Dette er en af de sjældne gange, hvor et stykke lever op til sit navn. Det er ubestrideligt nonsens, men 'Perfect' på alle tænkelige måder.

Bestil billetter til Jeeves and Wooster in Perfect Nonsense