ANMELDELSE: Jekyll & Hyde, Platform Theatre ✭✭✭

Jekyll & Hyde

Platform Theatre

29. juli 2015

3 stjerner

Ingen kan beskylde denne nyskabelse for at være kedelig eller bange for at tage chancer. Jonathan Holloways iscenesættelse rydder bordet og kasserer Stevensons oprindelige novelle til fordel for en historie, der er flyttet til en ny æra og beriget med helt nye karakterer og temaer.

Jekyll er ikke længere en satte herre i jakkesæt – her er hun i stedet en kvindelig forsker fra Østeuropa. Mærket af usigelige (og uspecificerede) overgreb under krigen kommer hun til England og kaster sig over sin forskning og en ny karriere. Da hun opdager, at 1800-tallets England ikke ligefrem byder uafhængige kvindelige læger velkommen, gør hun som Viola og klæder sig ud som mand. Tragisk nok tager hun sin 'method acting' et skridt for langt og forvandles langsomt til det testosteronfyldte monster, hun frygter allermest – en vis hr. Hyde.

Konceptet er vovet og interessant, og i de forkerte hænder kunne det være endt som en total fiasko. Men det er tilpas friskt og så veludført, at det nye kønstema føles naturligt og i tråd med originalen – som jo i sig selv er en allegori over konflikt og dualitet. Dialogen er flydende og skarp nok til at kunne være skrevet af Stevenson selv, og en ny storyline – Jekylls affære med en uheldig engelsk gentleman – er både fængslende og velspillet.

Selve fortællingen udfolder sig dog inden for rammerne af en forlægger, der forsøger at købe manuskriptet til historien; dette føles ofte overflødigt, og stykket havde sandsynligvis stået stærkere uden. Det lider også indimellem af en lille identitetskrise; der er referencer til Kina i manuskriptet samt smukke kinesiske lanterner øverst på scenen. Disse vink er forståelige set i lyset af produktionens baggrund (et britisk-hongkongsk samarbejde), men de føles lidt påklistrede og ikke helt færdigudviklede.

Olivia Winteringham er bjergtagende og nuanceret i titelrollerne. Hun er knusende sexet og forførende, når det kræves, men også vanvittig og skræmmende, når hun forvandler sig til stykkets skurk. Winteringham præsterede desuden på et tidspunkt et flyvende spring ned gennem en faldlem – en bedrift, jeg stadig spekulerer på, hvordan hun slap fra uden skader!

Jekylls kærlighedsinteresse, Henry Utterson, blev også spillet med stor indføling af Michael Edwards. Hans portræt ramte plet som den flinke men plagede mand, fanget mellem at støtte kvinden han elsker og at holde sig på den rigtige side af loven. Han udviste også et stort komisk talent, især i scenerne hvor han forsøger at vriste sig fri af en rablende skør forlovet.

Når det er sagt, var intonationen hos nogle af de gæstende skuespillere til tider lidt ved siden af, hvilket indimellem skyggede for manuskriptets kvaliteter. Det føles tarveligt at påpege, da det må være en enorm udfordring at spille på et andetsprog (jeg kan jo dårligt gøre det på mit eget!), men det var mærkbart.

Der var stærke præstationer over hele linjen i ensemblet, som imponerende formåede at jonglere mellem mange forskellige roller og musikinstrumenter. De musikalske indslag var veludførte og ramte den helt rigtige tone, mens forestillingens eneste dansenummer desværre var mindre vellykket – det druknede lidt i tøris og for mange mennesker på scenen.

Neil Irishs scenografi var en gådefuld genistreg med alverdens faldlemme, stiger og en utroligt smart svingdør, der lod kulissen skifte lige så ofte som hovedpersonen. Kostumerne var også flamboyante og farverige, og Jekyll og Hydes forvandling og skiftende sindstilstande blev flot understreget af en række interessante outfits.

Jekyll & Hyde føles aldrig som et billigt trick og undgår de fælder, som så mange genfortællinger falder i. I stedet er det en intelligent og kreativ produktion, der er flot iscenesat, fremragende spillet og sikkert instrueret hele vejen igennem.

Jekyll & Hyde spiller på Platform Theatre frem til den 8. august 2015