ANMELDELSE: Nice Work If You Can Get It, Upstairs At The Gatehouse ✭✭✭✭

Julian Eaves anmelder Nice Work If You Can Get It af Joe DiPietro med musik af George og Ira Gershwin, præsenteret af Ovation Productions Upstairs at the Gatehouse.

Fraser Fraser og Abigail Earnshaw i Nice Work If You Can Get It. Foto: Darren Bell Nice Work If You Can Get It

Upstairs At The Gatehouse

14. december 2018

4 stjerner

Bestil billetter Juleforestillingen på dette førende London-fringeteater er altid årets højdepunkt, som imødeses med store forventninger. Husets produktionsselskab, Ovation, skabt af den faste producent Katie og instruktør John Plews, har som mål at præsentere musicalunderholdning af høj kvalitet. Her mødes de bedste nye talenter med erfarne professionelle kræfter i opsætninger til priser, hvor de fleste kan være med. Det er en vinderopskrift, der har resulteret i en række storslåede, intime opsætninger af store musicals i det hyggelige rum med omkring 200 pladser oven på den velrenommerede gastro-pub i det nordlige London.

Jessica Elizabeth Nelson som Billie Bendix. Foto: Darren Bell

I år har den initiativrige Plews-familie sikret sig noget af et kup med den britiske premiere på Joe Dipietros Tony-vindende 'nyopfundne' screwball-musicalkomedie. Forestillingen trækker gavmildt – men altid med et glimt i øjet – på Guy Boltons og P. G. Wodehouses herligt lystige og fjollede 1920'er-musicaler. Det er en verden af todimensionelle, men farverige karakterer, vilde eskapader og evigt aktuelle referencer, som her bliver kærligt satiriseret. Plottet, der er lettere end luft, handler om en ung, glamourøs levemand, der planlægger et fornuftsægteskab med en temmelig overfladisk arving, men som skæbnen fører sammen med en langt mere passende, men vovet og farlig kriminel kvinde med et hjerte af guld. Omkring dem kredser en række bizarre stereotyper fra genren – den dominerende, men vildt frigjorte mor, forbryderne der overspiller rollen som underdanige tjenestefolk, den uduelige betjent, den korrupte politiker og den fordømmende moralist. Hertil kommer et livligt ensemble af korpiger og -drenge, der fylder scenen med sprudlende sang- og dansenumre.

Jessica Elizabeth Nelson og hendes Nice Work-drenge. Foto: Darren Bell

Og sikke nogle numre! Musikken (ledet af Charlie Ingles) er sammensat af både velkendte og sjældne perler af George og Ira Gershwin, som aldrig fejler, her i Bill Elliotts fantasifulde arrangementer. Grant Murphys koreografi (assisteret af Amy Perry) glider sømløst sammen med Plews’ friske instruktion. Hold især øje med den teatralske genistreg i badesekvensen, hvor Pollyanna Elstons scenografi når nye højder af fjollethed – og glem ikke hendes altid upåklagelige sans for detaljer i de betagende kostumer (ledet af Nadine Froehlich, med smukke parykker af Jessica Plews). Alt er flot oplyst af Sam Waddington, og lyddesignet af Nico Menghini gør underværker for balancen mellem de tolv stemmer på scenen og det seks mands store orkester oppe på musikerloftet.

David Pendlebury og Nova Skipp i Nice Work If You Can Get It. Foto: Darren Bell

Det er dog i karakterernes skæbne, at vores hjerter for alvor er med. Alistair So (Jimmy Winter) er et spirende talent, der for nylig var understudy for Lun Tha i den overdådige opsætning af 'The King and I' på Palladium. Hans stemme er af vidunderlig skønhed med imponerende høje toner og en varm klang. Overfor ham står Jessica-Elizabeth Nelson (Billie Bendix) som den perfekte kontrast med en stålsat, krystalklar mezzo, der får selv den vildeste musicalsang eller den blideste ballade til at stråle perlemorsagtigt. Bemærkelsesværdigt nok har kapelmester Chris Poon sin professionelle debut med dette stærke cast og får præstationer fra øverste hylde ud af dem, hvilket lover godt for hans fremtidige karriere (nogle husker måske hans fantastiske 'Sunday in the Park with George' for NYMT på The Other Palace for et par sæsoner siden).

Resten af castet tæller den herligt rædselsfulde forlovede, Eileen Evergreen (Charlotte Scally), David Pendleburys elskværdige gavtyv, Cookie McGee, Abigail Earnshaws skiftevis generte og vulgære Jeannie Muldoon og Fraser Frasers vindende kejtede Duke Mahoney. Dertil kommer Harry Cooper-Millars godtroende betjent Berry, Stuart Simons’ overbærende familieoverhoved, Senator Max Evergreen, Grace McInernys dobbeltrolle som veninden Dottie og den suveræne mor, Millicent, samt den forfærdelige glædesdræber Estonia Dulworth – spillet med fabelagtigt overskud af Nova Skipp – foruden ensemble-medlemmerne Adam Crossley og Kirsten Mackie.

Selvom manuskriptet indimellem famler lidt efter den rette tone, og den komiske energi bølger lidt frem og tilbage, rammer forestillingens kerne altid plet. Som juleunderholdning kunne man næppe ønske sig en mere effektiv flugt fra hverdagens alvor. Ligesom i 1920'erne trænger vi i dag til uforpligtende underholdning, og det leverer denne forestilling i overflod. Tag afsted og nyd det!

BILLETTER TIL NICE WORK IF YOU CAN GET IT