ANMELDELSE: The Watsons, Menier Chocolate Factory London ✭✭✭✭

Mark Ludmon anmelder Chichester Festival Theatre-opsætningen af Laura Wades The Watsons på Menier Chocolate Factory i London

Ensemblet i The Watsons. Foto: Manuel Harlan The Watsons

Menier Chocolate Factory, London

Fire stjerner

BESTIL BILLETTER

Ingen ved rigtig, hvorfor Jane Austen stoppede med at skrive sin roman The Watsons. Alt, hvad vi har (i min Penguin Classics-udgave), er 45 sider af et tidligt udkast fyldt med hændelser og et hav af karakterer, der skarpsindigt udstiller de sociale kompleksiteter i middelklassens liv i det tidlige 19. århundrede. Historien starter ved et vinterbal i en by i Surrey og følger den unge Emma Watson, der er blevet revet ud af en velhavende opvækst hos sin tante og kastet ind i de mere trange kår hos sin nærmeste familie. Der er masser af romantiske intriger under opsejling, men der sker ikke det store – en af de mest spændende episoder er, hvordan Emma håndterer den uforskammede hr. Musgrave, der tilbyder hende et lift i sin åbne vogn. Og så bliver vi efterladt i uvished....

Grace Molony som Emma Watson. Foto: Manuel Harlan

Der findes mange overbevisende teorier om, hvorfor Austen lagde siderne til side i 1805 og aldrig vendte tilbage til dem før sin død 12 år senere, efter at have skrevet sine mest berømte romaner. Ud fra det lille fragment vi har, tegner Emma Watson til at blive en af de mest interessante og tiltalende af Austens heltinder. Hun lader til at have nogle ret radikale idéer om kvinders rettigheder i samfundet, måske påvirket af proto-feministen Mary Wollstonecrofts skrifter. Det forlyder, at Cassandra Austen senere afslørede, hvad hendes søster havde tænkt sig med karaktererne, men dette er overleveret via Janes nevø Edward, som hørte det fra sine søstre. Ind i dette uklare felt træder Laura Wade, som i stedet for at forsøge at færdiggøre historien – som Austens niece Catherine Hubback og forfatteren Ann Mychal har gjort det – bruger den som et springbræt til at udforske udfordringerne ved forfatterskab og bearbejdelse.

Det er umuligt at skrive ret meget om stykket uden at afsløre nogle af glæderne ved, hvordan Wade har videreudviklet fortællingen. Det er klogt, legesygt og utroligt morsomt, og hvis du vil nyde alle de uventede drejninger, bør du stoppe med at læse nu. Det åbner med en velskrevet dramatisering af Austens fragment, fra Emmas introduktion til de dannede kredse ved vinterballet til de romantiske efterspil, og fremhæver skarpt temaerne omkring social status, ejendom og anstændighed. Som stykket bevæger sig ud over Austens fantasi og ind i Wades, bliver dramatikeren selv tvunget til at gribe ind og kæmpe med selve den kreative proces' udfordringer.

Grace Molony (Emma Watson) og Louise Ford (Laura). Foto: Manuel Harlan

Det er et koncept, der er velkendt helt tilbage fra Luigi Pirandellos indflydelsesrige stykke fra 1921, Seks personer søger en forfatter, hvor en gruppe karakterer bønfalder en instruktør om at give dem en afslutning på deres ufuldendte historie. Sammen med instruktøren Samuel West tager Wade det meget længere og skaber en desorienterende, anarkistisk vision, hvor virkelighed og fiktion flyder sammen. Befriet for fiktionens og Regency-tidens regler går karaktererne på jagt efter slutninger, der især vil begejstre – eller forfærde – enhver med kendskab til Austens romaner. Ben Stones' periode-scenografi i hvidt panelværk bliver genialt forstyrret og undergravet med hjælp fra Richard Howells lysdesign og båret frem af ensemblets dynamiske energi under koreograf Mike Ashcroft.

Ensemblet i The Watsons. Foto: Manuel Harlan

I denne overførsel fra Chichester Festival Theatre er Grace Molony perfekt som den beslutsomme og målbevidste Emma Watson, fængslende troværdig trods dekonstruktionen af universet omkring hende. Hun er en del af et fremragende ensemble på 19 personer, herunder Louise Ford som den bekymrede dramatiker, Laura, der kæmper med deadlines og genstridige karakterer. I sin undersøgelse af, hvad der får forfattere til at skrive, har Wade bearbejdet The Watsons til en hyldest til den kunstneriske skabelse og behovet for at fortælle historier.

Spiller indtil 16. november 2019 på Menier Chocolate Factory