ANMELDELSE: 9 to 5, Upstairs At The Gatehouse ✭✭✭✭

Ensemblet i 9 to 5 The Musical 9 to 5: The Musical

Upstairs at the Gatehouse

4 stjerner

Bestil nu Baseret på filmen af samme navn fra 1980, får 9 to 5 the Musical i øjeblikket sin britiske fringe-premiere på Upstairs at the Gatehouse. Selvom dette beskedne spillested over en pub kan virke som en usandsynlig ramme for en sådan opsætning, formår instruktør Joseph Hodges og resten af holdet at fylde hver eneste kvadratcentimeter med en uimodståelig energi.

Historien er ikke ligefrem kompleks, men følger tre sekretærer, der arbejder på kontorerne hos Consolidated Industries. Hver af de tre kvinder har deres egne personlige udfordringer at kæmpe med, samtidig med at de skal arbejde under den selvfede, egoistiske, hykleriske og sexistiske direktør Franklin Hart, Jr (Leo Sené, der er passende afskyelig). Hart driver sin ledelse som en lukket herreklub til stor fortrydelse for den trofaste medarbejder Violet (Pippa Winslow), mens han fryder sig over den magt, han på uretfærdig vis udøver over resten af kontoret.

Imens tager den generte Judy (Amanda Coutts) sit allerførste job, efter hendes mand er skredet, og den sprudlende Texas-pige Doralee (Louise Olley) opdager, at grunden til hendes manglende popularitet på kontoret er, at Hart har spredt falske rygter om en affære mellem dem. Til sidst beslutter de tre kvinder, at nok er nok, og at det er på tide at få ram på chefen.

Alle tre hovedroller er helt suveræne. Winslow udstråler kølig og selvsikker kompetence som Violet og ejer scenen fuldstændigt. Coutts er bedårende som Judy og besidder en kæmpe stemme, der bliver perfekt fremvist i forestillingens store 11 o’clock-nummer Get Out and Stay Out, og Olley stråler, mens hun kanaliserer Partons varme og energi som Doralee. Blandt de øvrige medvirkende er Samantha Giffard, i rollen som Harts eneste beundrer Roz, aldeles hylende morsom, og hendes solonummer, hvor ensemblet korer iført matchende cat-eye-briller, er et af showets absolutte højdepunkter.

Det tager lidt tid, før forestillingen for alvor kommer op i gear, da nogle af de tidlige numre var præget af en ujævn lyd (det utroligt irriterende track med gentagne vækkeure før showet kunne man godt have undværet), men det er værd at holde ud, da forestillingen til sidst finder sin rette rytme. 9 to 5 er bedst, når den svælger i sin egen campede stil og giver sig selv lov til at være herligt overdreven.

Musik og tekster er skrevet af country-legenden Dolly Parton, som spillede med i den originale film som den barmfagre, men godhjertede Doralee. Der er skrevet originale sange til musicalen sammen med nogle af hendes mest velkendte hits, og titelsangen fungerer som åbningsnummer, mens medarbejderne hos Consolidated ’gaber, strækker sig og prøver at vågne’ gennem deres morgenrutiner. Patricia Resniks dialog er måske ikke banebrydende, men sangene er stærke nok – og ekstremt iørefaldende – til at opveje det.

Chris Whittakers koreografi holder hele ensemblet på arbejde med ambitiøse trin og tager heldigvis højde for Gatehouses intime scene ved at henvende sig til publikum på alle tre sider. Kapelmester Oliver Hances band er fremragende og overdøver ikke sangerne, hvilket ellers ofte er en fejl på mindre spillesteder. Kvindernes kostumer er herligt 70'er-agtige, selvom de anvendte parykker er en mindre forbrydelse, og en scenografi bestående af skriveborde på hjul holder handlingen i flow. En alt for kort anden akt runder det hele pænt af (naturligvis), og publikum går derfra med en god oplevelse.

Selvom den er både let og munter, så er 9 to 5 oprigtigt god underholdning. Valget af spillested tilføjer måske ikke det store til selve oplevelsen, men det er godt at se, at et værk, der er stærkt nok, kan tilpasses ethvert rum og forblive lige så fornøjeligt som her.

Spiller indtil 1. oktober 2017

BESTIL BILLETTER TIL 9 TO 5 PÅ UPSTAIRS AT THE GATEHOUSE NU